Mø – nærmere smagsprøver end magtdemonstration

Der er noget paradoksalt ved den måde, man lader sig drage af den danske electro-soul-skabning . For egentlig ligner hun mest af alt en, der ikke giver en fuck for, hvad nogen som helst synes om hende og hendes musik. Men netop den attitude virker sært betagende, når den som i Møs tilfælde bliver leveret med en fandenivoldsk energi og en fornemmelse af, at der bag det rå ydre gemmer sig en taknemmelig pige.

Begge dele kom da også til udtryk, da Mø lørdag aften indtog Rød Scene foran et tætpakket publikum, der efter en teatralsk intro med en dyb mudret bas suppleret med nogle dystre visuals, var spændt til bristepunktet. Et momentum, der dog desværre ikke blev udnyttet, da smagsprøverne på det kommende album allerede fra start blev dominerende, og kun popperlen ’Maiden’ skabte en genkendelsens glæde hos publikum.

Læs også: Video: Mø i laseroplyst tidskollage

Med sin efterhånden ikoniske fletning piskende omkring sig og sin energiske skyggeboksning forsøgte Mø ellers at tæske mere liv i koncerten, og det lykkedes også langt hen ad vejen. Men udskejelserne var ikke nok til at slå benene væk under publikum, når de nye numre blev serveret, hvilket skabte en lidt skæv balance mellem festhumør og nye musikalske indtryk. Først mod slutningen eskalerede stemningen med den nye single ’Waste of Time’ og ’Pilgrim’, hvor synth, tungt pumpende bas og Møs klare vokal gik op i en højere enhed.

Læs også: NorthSide: When Saints Go Machine – regndansende electropop

Fremtiden tilhører utvivlsomt Mø, men indtil et debutalbum har lagt en lige så klar stil som hendes udtryk på scenen, kommer hendes koncerter mest af alt til at minde om endnu et professionelt skridt mod stjernehimlen, snarere end en medrivende elektronisk magtdemonstration.

Koncert. Rød Scene, NorthSide.
Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med