White Fence ‘To the Recently Found Innoncent’
Tim Presley har spillet langhåret, retrofikseret beatmusik i et årti – først under Darker My Loves faner og siden med fod helt under eget bord som White Fence. Det gør han så godt, at man må gnide sig i øjnene, når man skuer omslaget til hans sjette album under dét navn på kun fire år og ser, at årstallet nede i hjørnet hedder 2014 og ikke 1969.
En del af forklaringen skal findes i produktionen. Presley indspiller det hele hjemme i soveværelset og på en nærmest antikvarisk firespors båndoptager. Det giver en ulden og varm, men også diskantet lyd, der klinger så autentisk af rockhistorisk vingesus, at man virkelig skulle tro, at han var the real deal. En anden del finder man i instrumenteringen, som med milde countrystrejf giver hans småpsykedeliske, poppede pigtråd det samme vrid, som Grateful Dead i sine velmagtsdage dyrkede.
Men én ting er emballagen, noget andet er, om indholdet holder. Og det er en fornøjelse for de af os, der har fulgt Presley siden Darker My Love, at kunne konstatere, at ‘For the Recently Found Innocent’ også på sangskriverfronten er hans måske mest helstøbte udspil hidtil.
Højdepunkterne står i kø blandt albummets 14 numre, men især den viltert flagrende ‘Arrow Man’, den modsat flegmatiske ‘Hard Water’ og den orgeldrevne ‘Sandra (When The Earth Dies)’ stikker ud som tre indgangsvinkler til et virkelig godt album, som tilmed er så tilgængeligt, at alle kan være med.