Benjamin Booker
Direkte fra New Orleans drøner Benjamin Booker ind på scenen med overskud på den bluesbaserede rockkonto og en vokal, som får en til at spidse ører. Rå og raspende bevæger Bookers stemme sig i det rustikke lydbillede, som var han flasket op med sydstaternes illegale moonshine liquor. Den er nærværende hele albummet igennem, men særligt på ‘Spoon Out My Eyeballs’ får vi en demonstration af hans stemmebånds formåen. Fra hvisken til hæs levering.
Hvis hjemmebrændt whisky har været modermælken, har blues, punk, folk og garage stået på tavlen i den school of rock, unge Booker har gået i. Der fræses igennem sumpen på de forrygende ‘Violent Shiver’, ‘Old Hearts’ og ‘Have You Seen My Son?’, hvor sidstnævnte udvikler sig til en tour de force ud i møgbeskidt og medrivende live-jam. Andre højdepunkter er den varmblodige vekslen mellem skvulpende hammondorgel og Jack White’sk guitarfræs i ‘Chippewa’ og inderligheden i den tremolo-snurrige ballade ‘Slow Coming’.
En mindre anmærkning er, at Booker af og til brygger efter den samme opskrift, og at albummet enkelte steder, som på ‘I Thought I Heard You Screaming’ og ‘Kids Never Growing Older’, er låst fast i sit udtryk. Men det er skønhedspletter på en veloplagt debut, der leverer varen. Benjamin Booker tapper fra kilden, hvor de amerikanske musiktraditioner udspringer, og han forvalter arven med respekt og en pæn portion personlighed.