Kom til prom med Riff Raff – for 28.000 dollars

Kom til prom med Riff Raff – for 28.000 dollars

Katy Perry blev sidste år ledsaget af den farverige rapper Riff Raff til VMA, og i dag får man lyst til at spørge: Hvor meget betalte hun ham for det? Nu er der nemlig opstået en gylden mulighed for at få en ‘prom date’ med Riff Raff, men det er ikke hvem som helst, han vil invitere ud. For at få muligheden skal du være villig til at slå sparegrisen i stykker: Det koster nemlig intet mindre end 28.000 dollar at få lov til at gå op af den røde løbe sammen med den flamboyante rapper.

Men hvis pengene bliver lagt på bordet, lover Riff Raff også guld og grønne skove hele aftenen. Ankomsten vil selvfølgelig ske i en Lamborghini, så alle ved, hvem du er og hvem du er sammen. I løbet af aftenen vil Riff Raff også sørge for din helt personlige freestyle-video fra ham til dig, plus ikoniske billeder som foreviger mindet. Aftenen skal selvfølgelig også slutte med manér, derfor sørges der for, at den bedste penthouse-suite i byen bliver stillet til rådighed. Og hvis alt dette ikke var nok, så vil der også blive sørget for, at alle der følger Riff Raff, eller Jody Highroller, som han hedder på de sociale medier, ved hvem du er i en hel uge op til.

Det er mange penge, men til gengæld burde der være garanti for en once in a lifetime-oplevelse – og hvem vil ikke gerne gøres til en legende sammen med Riff Raff? Du kan se hele opslaget på Instagram HER.

Læs anmeldelse: Riff Raff ‘Neon Icon’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af