Top Track: Viet Cong ‘Silhouettes’

Det er som om, Viet Cong helt efter behov kan stramme og løsne tøjlerne for det kaos, der konstant ligger på lur i deres smådystre postpunk-univers. Det ene øjeblik klinger Matt Flegels insisterende vokal over afventede trommer og af afmålt piano, det næste fræser guitarerne til højre og venstre i næsten mathrockede rundgange. Fra melodisk til hektisk og tilbage igen.

Som vi også skrev, da vi kårede Viet Congs førstesingle ‘Continental Shelf’ til Top Track i 2014, har Flegels stemmebånd visse ligheder med Interpols Paul Banks’, men hvor Interpol er gået en smule i stampe, er denne kvartet idérig postpunk med masser af nosser og masser at bevise.

Viet Cong kan desuden opleves live, når de den 12. februar giver koncert på Loppen. Læs mere om koncerten på Facebook. Deres kommende debutalbum er selvsagt at finde på listen over de album, vi glæder os allermest til i januar.

Seneste Top Track: Tobias Jesso Jr. ‘Hollywood’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af