Ti år efter ‘Over stok og sten’: Bikstok Røgsystem vender tilbage med ‘Uranium’

Informationerne var sparsomme, da Bikstok Røgsystem i starten af februar kunne afsløre, at de var færdige med en ny ep. Nu bliver der dog i højere grad spillet med åbne kort, da udgivelsen har fået navnet ‘Uranium’ og er blevet afsløret til at lande i marts.

Dancehall-trioen bestående af Pharfar, Eaggerman og Blæs Bukki udgav i 2013 den enkeltstående single ‘Delirium’, men ‘Uranium’ bliver altså Bikstok Røgsystems første sammenhængende udgivelse siden det ti år gamle debutalbum ‘Over stok og sten’, der tog kegler med singler som ‘Cigar’ og ‘DK’s koner’.

Vi venter endnu på den helt fastlagte udgivelsesdato, men mon ikke den information kommer lige om lidt.

Læs også: Her er ugens 10 fedeste fester

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af