Purity Ring

»Cut open my sternum and pull my little ribs around you«, sang Megan James i omkvædet til et af 2012’s mest inciterende sange, ’Fineshrine’. Det let kryptiske tekstunivers på den sang – og på debutalbummet ’Shrines’ i det hele taget – var lidt som oplevelsen af at træde ind i et ildevarslende Grimm-eventyr til tonerne af tidens klubmusik.

Desværre er efterfølgeren ikke i nær samme grad præget af den drømmefulde skyggepop, der kendetegnede debuten, men er snarere radiopop uden så mange dikkedarer. Sangene er skåret over samme læst: Midttempo-vers fulgt af et opkørt omkvæd. Sangene strækker sig sjældent væsentligt over de radiovenlige tre minutter.

De instrumentelle breakdowns, der følger flere af omkvædene, bærer præg af en EDM-inspireret æstetik a la David Guetta. Det er – indrømmet – ret effektivt på et nummer som ’Flood on the Floor’, hvor det er svært ikke at lave skyggeboksning i luften i takt med flodbølgen af hårdt pumpede beats. Andre steder – som for eksempel på førstesinglen ’Begin Again’ – virker det trættende og uopfindsomt. For mange af sangene på ’Another Eternity’ er som en fokusgruppe-version af debutalbummets mere suggestive stemninger.

Der er heldigvis undtagelser: Åbningsnummeret ’Heartsigh’ lever fint op til sin titel. Her formår duoen af formidle både den melankoli og eventyrlyst, der kendetegnede ’Shrines’, og James’ skiftevis hviskende, skrøbelige og luftige vokal kommer til sin ret. Det samme er tilfældet på ’Push Pull’ med et omkvæd, der for en gangs skyld virker inspireret frem for kalkuleret.

Læs også: Purity Ring kommer til Danmark i april