Spids Nøgenhat tager på en kort efterårsturné

Spids Nøgenhat tager på en kort efterårsturné
Foto: Marcus Andreassen/Soundvenue

Hvem havde troet, at man efter 12 års fravær kunne få et gennembrud som det, Spids Nøgenhat har fået, efter de udsendte albummet ‘Kommer med fred’ i 2013? Gruppen spiller relativt sjældent koncerter, men har nu offentliggjort en lille efterårsturné i Danmark.

Deres psykedeliske rock har vundet indpas hos både publikum og kritikere, hvor der var totalt udsolgt til deres seneste koncert i den Grå Hal, ligesom de på det seneste har hevet prisen som Årets live-navn hjem ved både Danish Music Award og Steppeulven.

Spids Nøgenhat kan også opleves på NorthSide og Tinderbox til sommer.

Spids Nøgenhat
19. september: Voxhall, Aarhus
25. september: Posten, Odense
26. september: Studenterhuset, Aalborg
2. oktober: Pumpehuset, København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af