Programmet prydes allerede af legender som Madvillain og DJ Premier, men Vanguard skal selvfølgelig også have et dansk islæt. Bikstok er allerede på plakaten, men nu får dancehall-veteranerne selskab af en rapper fra den nye skole i form af S!vas.
Over to skelsættende ‘d.a.u.d.a.’-ep’er har S!vas revolutioneret sproget i dansk hiphop, og for nyligt gjorde han sig bemærket med Stein Bagger-touren, hvor han spillede Danmark tyndt i selskab med Ukendt Kunster – det blev blandt andet til en fornem optræden i Store Vega.
Vanguard Music Festival foregår den 31. juli og 1. april i Søndermarken og har også Bunny Wailer, Lee Fields & The Expressions og Kool Keith & KutMasta Kurt på programmet. Nye navne følger i de kommende måneder.
Læs også: Old school: 10 hiphop-legender Vanguard bør booke
Læs også: Vanguard-chef: »Jack White og Tom Waits ville vi nok ikke afvise«