Beach House kommer til Danmark med det nye album ‘Depression Cherry’

Beach House kommer til Danmark med det nye album ‘Depression Cherry’

De har ikke givet lyd fra sig siden 2012’s ‘Bloom’, men den 28. august udsender Beach House deres femte album ‘Depression Cherry’, der ifølge duoen selv søger tilbage til »enkeltheden med sange struktureret omkring en melodi og nogle få instrumenter«.

Som om, at det ikke var nyhed nok i sig selv, har Alex Scally og den gudsbenådede sangerinde Victoria Legrand også annonceret en koncert i Danmark – de spiller i Store Vega den 13. november.

Beach House har siden det selvbetitlede debutalbum fra 2006 været leveringsdygtige i noget af tidens allermest vellydende dreampop, men har over årene bygget lydbilledet større og større. Nu vender de altså tilbage til start.

Billetsalget starter den 29. maj kl. 10.00 via Livenation.dk.

Beach House (US)
13. november
Store Vega
Billetpris: 290 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af