- Roskilde Festival: 10 kunstnere, vi drømmer om at se på Orange Scene næste år
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Beach House
OBS: Stream hele ‘Bloom’ HER.
Når man i dag hører de store triphop-mesterværker fra Portishead og Massive Attack, kan det for os, der ikke var 16 år dengang, godt være svært at sætte sig ind i, hvor stærk en oplevelse, de har været i 90’erne. Men når man lytter til Beach House, får man en idé om, hvordan et tilsyneladende afdæmpet lydmaleri kan få pulsen til at banke af sted.
I forhold til den amerikanske duos gennembrudsalbum, ’Teen Dream’, er der ikke ændret det store i opskriften, men at lytte til ’Bloom’ er alligevel en helt ny rejse, selv for dem der har skamhørt de foregående tre plader. Victoria Legrands vokal er stadig let som fjer, euforien er stadig viklet ind i melankoli, og synth-klangene er stadig lige så atmosfæriske uden at være anstrengende. Melodisk er her stadig masser af overskud, men umiddelbart kan pladen være en anelse sværere at forelske sig i, for stemningen er lige en anelse mere tåget og drømmende.
Læs anmeldelse: Beach House ‘Teen Dream’
Hvad der virker ufokuseret i første gennemlyt, afslører sig dog bare som nuancerigdom, når man hører pladen igen. Tættest på hittet ’Norway’ i episk indie-hit-potentiale er den dystre ’Wild’, der først lyder lidt a la M83’s retro-nostalgi, men siden løfter sig med en smuk omgang Explosions in the Sky-agtig guitar.
Beach House har bevæget sig endnu længere ind i deres eget drømmeunivers, men det har ikke gjort lyden mindre smuk og betagende. Tværtimod.
Beach House. 'Bloom'. Album. Bella Union/Cooperative.