Den 5. juni fylder den danske Grundlov 100 år, og det skal selvfølgelig fejres med masser af musik, block parties og fællesbad – med andre ord en sand folkefest. Distortion og Dansk Kvindesamfund står bag grundlovsfesten, der vil løbe af stablen omkring Christiansborg, hvor hovedscenen vil være på Slotspladsen.
Nu er festens program blevet afsløret, og musikken bliver blandt andet leveret af Vinnie Who, Baby in Vain, Julias Moon og Djuna Barnes.
Ved Børsen vil der være bloc party, som vil minde om gadefesterne på Nørrebro og Vesterbro. Her står Droz Daily Steezin-holdet blandt andet for en scene dedikeret til hiphop.
I Tøjhusgade er der fødselsdagsfest med lagkage, 70’er-funk, hiphop og house serveret af Kenton Slash Demon, Slick’n’Cheese a Lot og Simon Dokkedal, og i kanalen vil Københavns Kommune, Kanalrundfarten og Dansk Svømmeunion arrangere et fællesbad med pool party og dj’s.
Statsminister Helle Thorning vil holde åbningstalen på vegne af Dansk Kvindesamfund.
Programmet for både gadefesterne, Distortion Club og Distortion Ø er tidligere blevet annonceret.
Læs mere om grundlovsfesten på Facebook HER.
Læs også: Nyt Soundvenue Update ude nu med Distortion-tema – hent det gratis i 7-Eleven