John Grant vender tilbage med koncerter i København og Aarhus

Hans debutalbum hed ‘Queen of Denmark’, og John Grants mange besøg i Danmark kan efterhånden heller ikke tælles på én hånd. Nu vender den amerikanske historiefortæller tilbage til Danmark, når han besøger Store Vega i København og Voxhall i Aarhus.

Grant er en forunderlig succeshistorie. Hans karriere var gået i stå, og han led under både stofmisbrug og selvmordstanker, men et job som opvarmningsband vendte op og ned på alting og førte den tidligere Czars-frontmand ud i en triumferende solokarriere.

John Grant lægger for tiden sidste finger på sit tredje album, ligesom han til sommer kan opleves på NorthSide.

Billetsalget starter onsdag den 20. maj kl. 10.00 via Billetlugen.

Læs anmeldelse: John Grant på Voxhall – bevinget balanceakt

John Grant (US)
28. november
Voxhall, Aarhus
Billetpris: 220 kr.

29. november
Store Vega, København
Billetpris: 250 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af