Roskilde Festival: 12 fede fester og skøre events i warm-up-dagene

Fra søndag til tirsdag er campingområdet spækket med farverige events, vilde lejrfester og koncerter i Street City. Vi guider til de bedste arrangementer i warm-up-dagene.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Soundvenue Showdown i Street City
Alle warm-up-dage er der fest og farver i Street City, og vi holder os her ikke tilbage fra lidt skamløs selvpromovering. Vi er nemlig stolte af at hoste tirsdagens program med vores Soundvenue Showdown, hvor vi har håndplukket nogle af de bedste navne fra den spirende danske musikscene med Tais, Louis Rustum, Thøger Dixgaard, Waldo & Marsha og soulbløde Anya. Hertil Liss, Kill J, Larger Than Life, en surprise-gæst og ikke mindst Headshop.

Soundvenue Showdown
Street City
Tirsdag den 30. juni
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Roskilde Festivals egen rullende fest
Den er 12 meter lang, fire meter høj og så er den mobil. Der er selvfølgelig tale om Ghettoblaster-scenen, Roskildes egen rullende festmaskine, der flytter rundt alle festivalens dage. Med om bord er solide og basglade navne som Copyflex, Borneland, Don Lange (aka DJ Emil Lange), Dokkedal fra Den Sorte Skole plus Kapel 44-kollektivet med blandt andre Ras Money og 2000F.

Ghettoblaster
Stilles op forskellige steder
Den 27. juni-4. juli
Læs mere om ghettoblasteren HER

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Major Lazer vender tilbage
Major Lazer leverede et af de helt store højdepunkter på sidste års Roskilde Festival med deres basbrag af en fest på Orange Scene. Det var et organiseret kaos, der vækkede urinstinkterne blandt publikum, og et øjeblik, der helt sikkert er værd at mindes igen i år. Camp O.P har påtaget sig rollen og genopliver mandag aften vanviddet med en hyldestfest for de tre lydmænd i Major Lazer.

Major Lazer Fest
Camp O.P
Mandag den 29. juni
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Konkurrencepræget tidsfordriv
Ølbowling er (muligvis) den bedste form for tidsfordriv på en festival – men selvfølgelig dukker spørgsmålet op: Hvem er bedst? Det vil Humleregimentet finde svaret på, når de mandag afholder det uofficielle mesterskab i den ædle kunst, hvor 64 hold af to kæmper om at få deres navn på trofæet. Der er mere end bare sejren på spil, det handler om stolthed og ære.

De Uofficielle Mesterskaber i Ølbowling
Humleregimentet, område C
Mandag den 29. juni
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Discotoget ruller derudaf
Roskilde har sin helt egen festivalstil, og hvis du har disco i årerne, er det med at pakke efterfølgende. Hvis du er en af dem, der har trompetbukser liggende i skabet, så er det nu, de skal hives frem, når Camp Soul Train holder Boogie Night med lysende dansegulv og funky musik. Det gælder om at finde sit groove og vise trin, der kunne gøre selv The Godfather of Soul, James Brown, misundelig, når han kigger med fra oven.

Boogie Night
Camp Soul Train, H68 (Dream City)
Tirsdag den 30. juni
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sunday Bash i Street City
Om dagen kan du pleje sine tømmermænd i Street City, men når skyggerne bliver lange bliver den rå cementoverflade hjemsted for dj’s og vilde fester. Søndag er da heller ikke anderledes, når først Sukker Lyn og Mendoza giver koncerter inden Sunday Bash-arrangementet med blandt andre Pharfar, JonasForFanden, Kesi og Emil Stabil står klar i kulisserne til at fejre, at mandag ikke er lig en ny arbejdsuge.

Sunday Bash
Street City
Søndag den 28. juni
Læs mere om festen HER

Skumfest


Skumfest hos Camp Crazy Legs

I bedste Sunny Beach-stil vil der søndag blive afholdt skumfest i Camp Crazy Legs. Der vil være rig mulighed for at blive kølet ned, hvis solens sommerstråler har banket lige lovligt hårdt ned i hovedet på dig. Datoen kan dog ende med at blive ændret, da det er vejret, der er med til at afgøre om det er tid til skumfest eller ej. Men fortvivl ikke, for der er lavet en sms-ordning, som siger til, når der tændes for skumkanonerne, i flertal, ja –  i år kan det være der er to styks.

Skumfest
Camp Crazy Legs, Dream City
Søndag den 28. juni
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Lyserøde dråber i lange baner

Hvis ’Snobberne’ Fritz og Poul skulle forvilde sig væk fra Thailands bountystrande og til Dyrskuepladsen i Roskilde, så ville Camp Rosé være deres lokale hangout. Med gratis rosé hver dag mellem 17.00-19.00 i den såkaldte Rosé Hour, er der rigelig grund til at finde Hellerup-habitten frem og slå forbi sidste års Party Camp of the Year. I år slår rosé-holdet sig sammen med Camp Luksus, der er notorisk kendt for deres mastodont af et lydanlæg, og sammen vil de tirsdag hoste en rosébasker af en fest med et halvt ton af de lyserøde dråber at dele ud af.

Rosé x Luksus
Camp Rosé, område C
Tirsdag den 30. juni
Læs mere om festen på Facebook

festpaacamping04


Fest med 1.000 heliumballoner

Selvfølgelig, tager man sig selv i at tænke, står Camp Up for at afholde ballondans under årets Roskilde Festival. De har slået pjalterne sammen med SoundBoks, der til aftenens festligheder vil levere soundtracket. Selvfølgelig er der præmier (af den våde slags) til vinderne, og når mørket faldet på vil de 1.000 heliumballoner bliver omdannet til en gigantisk discokugle. Ballondansen starter kl. 21.30, men allerede kl. 21.00 står den på en anden hellig folkeskoledisciplin: Limbo!

Balloon Party x Soundboks
Camp Up, område G
Søndag den 28. juni
Læs mere om festen på Facebook

festpaacamping15


En tur i fitness – Roskilde style

Motion er vigtigt, og hvilken bedre måde at udøve det på end med en stafet – ølstafet selvfølgelig. Camp Hvorfor Har Du Ikke Bukser På afholder i år Roskilde Festivals største ølstafet med præmier til vinderne og et gedigent dj-lineup til efterfesten. Du kan gå i træning helt indtil tirsdag kl. 16, hvor området ved L-Tårnet vil danne rammerne.

Ølstafetten
Camp Hvorfor Har Du Bukser På, L-Tårnet
Tirsdag den 30. juni
Læs mere om arrangementet på Facebook

Farmer


Find din indre bondeknold frem

Camp Farmer Datings ‘Halmbal’ er ved at blive en tradition på Roskilde Festival. Lejren, der kan prale af titlen ‘Camp of the year’ anno 2014 tropper op med overalls, ’vilde’ dyr og gratis dråber til de tørstige halse. Det hele finder sted tirsdag aften og til den lyse morgen, og kan derfor fint fungere som afslutningsfest på nogle (formentlig) ikke mindre end fantastiske camp days – og hvem ved, måske du flytter på landet bagefter.

Farmer Dating Halmbal
Camp Farmer Dating, G94
Tirsdag den 30. juni
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Dance Off
Er du den svedigste danser på Roskilde Festival og udnytter du hver en mulighed for at vise dine sweet moves, så skal du tirsdag kl. 14 svinge forbi Camp Dance Battle, hvor der vil være – ja du gættede det – dance battle. Efter konkurrencen er der selvfølgelig efterfest hele dagen, og kan du ikke bare danse, men også rime, kan du også deltage i rap battle-konkurrencen om mandagen.

Dance Battle
Camp Dance Battle, Dream City
Mandag den 29. juni + Tirsdag den 30. juni
Læs mere om arrangementerne på Facebook

Læs også: Roskilde Festival: 10 bud på årets ultimative lejrsang

Læs også: Legenden Paul McCartney: 10 genistreger fra hans vilde solokarriere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af