Strøm-chefen Frederik Birket-Smith om sit forhold til Distortion: »Vi fik klager hele vejen fra Ørestad«

Strøm-chefen Frederik Birket-Smith om sit forhold til Distortion: »Vi fik klager hele vejen fra Ørestad«
Foto: Flemming Bo Jensen

Frederik Birket-Smith, aka 2000F, spiller fyraftensboogie i et ti timer langt set fredag på Distortion Ø. Her fortæller produceren og leder af Strøm samt medarrangør af Bas Under Buen og OHOI! om sit forhold til den københavnske festival.

Hvad er dit forhold til Distortion?
»Kaos og fest. Det er pissesjovt«.

Hvad gør Distortion til noget særligt?
»Distortion er noget helt specielt, da det er denne kæmpestore uorganiserede ting, hvor alle er med hele tiden«.

Hvad er dit smukkeste Distortion-minde?
»Det var, dengang jeg spillede på toppen af Carlsberg sammen med OHOI! Om morgenen, da solen var stået op, ravede folk stadig rundt i røg og laser til drum’n’bass, grime og dubstep. Som altid med OHOI! havde vi et gigantisk stort, godt og bas-tungt lydanlæg, så vi endte med at få klager hele vejen fra Ørestadfordi vi spillede for højt og med for meget bas. Det er ikke, fordi vi partout vil spille højt  vi vil faktisk helst spille godt og dybt  men den slags musik, vi spiller, kan desværre kaste en del klager af sig, især når folks lejligheder bliver rystet igennem«.

Hvad har været din største musikalske oplevelse på Distortion?
»Kode9 og Scratcha DVA forrige år. Det var virkelig godt«.

Hvordan har Distortion klaret de seneste års vokseværk?
»De har klaret det virkelig godt. Det er kun blevet bedre. Rent professionelt som festivalarrangør, synes jegde har klaret det godt, og forretningsmæssigt virker det som om de har klaret det rigtig godt, da de har fået tjek på formen og indholdet, og de har formået at kommunikere, hvad de laver i en endnu skarpere form. Alt det har de fået styr på. Og man kan jo sige meget om den rodebutik, som det nu er, når man er til gadefesterne, men alle kan jo godt lide det og synes, at det er sjovt. De har formået at skabe noget, der både virker for folk, som er i klubmiljøet, og for folk, der ikke er – og ikke mindst for naboer og venner som måske bare kommer og kigger på. Det er virkelig flot«.

Hvad kunne Distortion gøre bedre?
»De har gjort noget ved det de seneste par år, men fokus på musik og lyd har i mine øjne altid været meget negligeret i Distortionregi. Det kunne egentlig bare være en skraldespand, du spillede på, og så var de tilfredse. De har aldrig haft en skid tjek på produktion, lyd og den slags tidligere, men det er noget, de har fået meget mere tjek påDet har de også haft ekstremt behov for«.

Er du mest til gadefesterne eller Distortion Ø?
»Begge dele! Man kan ikke rigtig skille det ad, det vægter lige meget for deres arrangement. Det er to sider af samme sag, og det ville ikke være Distortion, hvis de ikke havde det ene eller det andet. Egentlig er det meget fedt med øen, at den får lov til at vokse til to dage, og folk får lov til at betale for at være med i et større henseende. For det må jo være skidedyrt og besværligt at få det til at løbe rundt kun med gadefesterne, hvor folk ikke betaler«.

Hvad er dine planer for årets Distortion?
»Jeg skal selv spille med Fyraftensboogie fredag til Ø’en i et gammelt cirkustelt på et stort lydsystem. Vskal spille boogie og disco i ét langt set; JG og jeg. Så det skal jeg bruge hele fredagen på. Ellers er det vel bare derudaf. Jeg har ikke lige fået tid til at se programmet endnu, men jeg glæder mig mest bare til viben«.

Læs også: Distortion-bossen forsvarer festivalens anarki: »Kaosset trives«

Læs også: Kidd: »Distortion 2011 er noget af det største, jeg har oplevet i mit liv«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af