Distortion er blevet stor. I takt med at antallet af gæster er eksploderet de seneste år, afholdes færre gadefester, og den afsluttende fest foregår nu i et indhegnet område på Refshaleøen, der i år danner ramme om en todages festival i festivalen, Distortion Ø. Der er kort sagt kommet mere ordnede forhold.
Men hvad er Distortions identitet så nu, hvor anarkiet er sat under administration? Favner festivalen stadig kaos? Vi spørger grundlægger Thomas Fleurquin.
Hvordan synes du, at Distortion har udviklet sig de seneste år?
»Vi er blevet stærkere og bedre på alle fronter, måske på nær den front, der hedder intimitet, og ‘vi er bare 200 venner, der hænger ud sammen’. Både vores kvalitet og anarki er 20 gange stærkere end for fem år siden. Der er mere, der er kaotisk, og der er mere kvalitet. Kaosset trives«.
Er der ikke en modsætning mellem at professionalisere og opsøge anarki?
»Nej. Vi er ikke professionelle på den måde, at vi lægger låg på vores crazy ideer, og vi udforsker stadig de kunstneriske grænser Og så er gadefesterne jo et ultrademokrati, for vi styrer intet. Vi har på ingen måde kurateret det, der foregår til gadefesterne«.
Hvilke tanker gør du dig om at bevare det kreative kaos, der for mange er Distortions ånd?
»Vi har stadig de samme idealer om den ultimative fest, som vi havde, da vi startede, og det går vi ikke på kompromis med. Der er ikke gået management og administration i Distortion. Det, at vi har professionaliseret en lille smule, kommer af, at det ikke er sjovt, når folk dør. Vi tager sikkerheden alvorligt, men man kan ikke på nogen måde anklage Distortion for at være blevet kedelig eller fornuftig. Vi kan lave nogle mere sindssyge ting nu. Vi kan lave eksplosioner, vi kan hænge en bus op i luften. Det kan man ikke, hvis man bare er seks gøglere med noget gaffertape«.
Du blev engang spurgt, om ikke ideen med Distortion røg, hvis det skulle foregå i afspærrede områder. Det svarede du ja til. Er ideen så røget?
»Distortion er ikke hegnet ind«.
Det er den jo ude på Refshaleøen.
»Ja, men man føler sig ikke særlig indhegnet, når man er herude, det kan jeg godt garantere dig for. Vi har entre, fordi det koster penge at levere er vildt show. Hvis der var andre muligheder, ville vi være de første til at lægge hegnet ned, men jeg vil mene, at der er mere frihed inden for hegnet, end der er udenfor. Det er verden udenfor, der er indhegnet. Det er os, der er frie«.
Hvorfor er anarki vigtigt?
»Det, du kalder anarki, er det, vi kalder magi. Vi søger det punkt, hvor man mister balancen. Vi søger hele tiden at udfordre os selv, så vi ikke ved, hvad der kommer til at ske, og vi søger at skubbe til grænserne. Det er jo selve skabelsen, det er Gud. Creation. At opnå et punkt, hvor stemningen vibrerer, og alle tænker, hvad fuck sker der her? Anarki er måske egentlig bare frihed«.
Læs også: Kidd: »Distortion 2011 er noget af det største, jeg har oplevet i mit liv«