1. Miguel ‘Flesh’
Miguel har med tiden opbygget sig et imponerende image. På den ene side er hans overeksponerede overkrop og fløjls-falset elementer i tituleringen som r’n’b’ens førsteelsker lige nu: Sart, blød, charmerende, lidt frisk. På den anden side er der noget over ham, der bare skriger rockstjerne: Hans fremtoning, blinket i øjet, og, selvfølgelig, at han ikke er bange for at sparke sine fans i hovedet.
Det er den vekselvirkning der har gjort, at hans musik – hvor meget fløde han end hælder over jordbærrene – aldrig ender med åreforkalkning. Tag bare ‘Flesh’ fra det kommende album ‘Wildheart’: Dunkende underlivsbas, trommer i takt med hjerteslag, men med de der kækt dybe fraseringer (1:18), der gør sangen til en pornofilm med handling.
Miguel har desuden haft en travl uge og udsendte også et meget godt bud på årets mest sexede musikvideo.
Hør flere af ugens bedste nye sange på de følgende sider.
2. Baby in Vain ‘Muscles’
Det virker næsten for nemt at udlede alt for meget ud fra sangtitlen, men Baby in Vain spiller i den grad med musklerne på dette grusede udspil, der stammer fra den danske rocktrios kommende album.
Trommerne banker som den værste tømmermandshovedpine i mands minde, mens guitarerne skurrer og stritter, som prøvede du at klappe naboens rottweiler uden at spørge om lov – ‘den vil bare lege…’. Hvorefter du ender med hånden i gibs.
Baby in Vain viste senest stærke takter under Spot Festival, og jeg prædiker vist for koret, når jeg siger, at det også er ved at være på tide, at det album lander.
3. Ratatat ‘Abrasive’
De har ikke udgivet et album i fem år, men forventer du, at der er sket vilde omvæltninger i Ratatat-land, kan du godt tro om igen. Tænkepausen siden 2010’s ‘LP4’ virker nemlig ikke til at have rykket Brooklyn-duoen op med rødderne, men at dømme ud fra ‘Abrasive’ er tiden måske bare blevet brugt på at perfektionere deres formel af beats og guitarer sovset ind i distortion og andre effekter. Hvilket man som gammel fan ikke kan klage over.
Men som altid er tingene same, but different hos Ratatat. De mere hiphop-orienterede beats fra tidligere er væk, og i stedet er stemningen på ‘Abrasive’ løssluppen og ekstremt dansevenlig – det er som om, at duoen har taget deres formel og låst den inde i et rum med The Strokes anno ‘Room on Fire’.
4. Céci ‘Kill Me’
Céci er 22-årige Cecilie Dahlin, og hendes Soundcloud-profil byder indtil videre på blot to numre. Den fire måneder gamle ‘Leave’ og så ‘Kill Me’, som blev lagt op i starten af ugen.
‘Leave’ lyder mest af alt som en skitse, mens ‘Kill Me’ giver et bedre indtryk af universet, der er fritsvævende pop med klokkespil, idiosynkratiske beats, spoken word og en sart/dyster stemning. Det er ikke lyden af en færdigudviklet kunstner (hey, to numre på Soundcloud), men specielt omkvædet er ret fantastisk i sin gennemborende skrøbelighed. Puster man til Dahlin, falder hun sammen. Et spil Klodsmajor med følelser som brikker.
5. Emma Acs ‘Magnetic Field’
Feelgood-syrepoppen på 2013-singlen ‘Ballon Farm’ har været eneste mellemstation mellem Emma Acs’ sprudlende debutalbum ‘Champagne’ (2011) og denne uges ‘Magnetic Field’, der varsler en ny epoke.
Først og fremmest er sangen første single fra den rødhårede sangerindes kommende, andet album (ude til efteråret), og for det andet har Acs’ syrede popunivers taget en ny drejning – resultatet af diverse udlandseventyr og mødet og samarbejdet med producer Nis Bysted. Stemningen er ikke længere champagnebobler, der stiger til hovedet. ‘Magnetic Field’ er mere ulmende. Der gemmer sig noget under overfladen. Bassen brummer, synths flyver rundt som stjernekastere nytårsaften, mens guitarer har masser af andet arbejde end ‘bare’ at levere melodisk lette linjer.
»There’s no way to deny the burning in our chests, it’s a magnetic field«, synger Acs.
6. Georgia ‘Nothing Solutions’
Vi har tidligere været efter Georgia i vores Top Track-gennemgang med den fandenivoldske ‘Move Systems’, og nu er den britiske kunstner så tilbage med en ny single samt afklaring omkring det selvbetitlede debutalbum, der altså lander den 7. maj.
Hendes fortid som studietrommeslager for navne som Kwes og Kate Tempest er her skubbet en smule i baggrunden, men til gengæld viser den tunge r’n’b-bund og de næsten trancede synthstykker nye sider af Georgia, der i omkvædet (godt nok med autotune) rammer nogle klagende, Björk-agtige fraseringer. Hvis ‘Move Systems’ var Georgia, der efter en pladekontrakt med Domino trommede døren ind, er der her sangen, der viser, at hun også kan finde ud af at danse i rummet på den anden side.
7. Blaue Blume ‘Thinking of Roxy’
Jonas Smiths vokal har fra start været galionsfiguren i Blaue Blumes svulstige artrock, der er lige dele kompleks og umiddelbar melodiøs. På ‘Thinking of Roxy’ lyder han dog mere besat, ramt og yndefuld end nogensinde, og vokalen svæver på en sky af inderlighed over de småhektiske trommer og guitarerne, der væver et spind af følelser, som bare bliver mere og mere fortættet. Det hele giver ekstra god mening, når man læser Smiths rørende baghistorie for nummeret.
Læs også: Sidste uges Top Tracks – med Kwamie Liv, AV AV AV og The Weeknd