Anti-racistisk queer-rapper og selvproklameret Power-Pussy. Silvana Imam, har slået benhårdt igennem med brændende mærkesager på hjertet. Vi tog om bag barrikaderne og fik en snak med det syrisk-litauisk-svenske og Trailerpark-aktuelle rapfænomen om det, det hele i virkeligheden handler om: Musikken.
Hvilken type musik voksede du op med?
»Min familie havde et hus i Damaskus i Syrien, og vi var der hver sommer. Min far hørte altid Fairuz, en arabisk sangerinde, og min mor hørte en masse litauiske danseorkestre og klassisk musik. Så det lærte jeg at lytte til. Ingen af mine forældre lyttede til hverken rap eller soul, de var meget dedikerede til musikken fra deres egne lande«.
Har dine syriske og litauiske rødder en indvirkning på din egen musik?
»Ja, helt klart. I en sang rapper jeg også lidt på arabisk (‘I•M•A•M’, red.). Perspektivet i min musik kommer meget fra en inspiration fra disse lande. Men som det er nu, har jeg ikke lydligt været inspireret af litauisk eller arabisk – det er mere følelsesmæssigt og lyrisk. Jeg vil gerne lave noget, der er inspireret af arabisk musik, men det er virkelig svært. Jeg vil have, mine beats er progressive og anderledes, men det er svært at sample noget og samtidig gøre det progressivt, så jeg må forsøge at få de to ting til at fungere først«.
Hvad var det første hiphop, du blev interesseret i?
»Jeg hørte meget Fugees’ ‘The Score’, og Xzibits første album ‘At the Speed of Life’. Det var de to første plader, jeg købte. Og Xzibits er et af mine favoritalbum – jeg elsker det stadig den dag i dag«.
Hvad er dine yndlingsnumre på albummene?
»På Xzibits album er det helt sikkert ‘The Foundation’. Hele Fugees-albummet er fantastisk, men jeg holder meget af ‘Ready or Not’ og ‘No Woman no Cry’, det er en smuk sang«.
Hvad har inspireret dig til at blive rapper?
»Det er nok mine omgivelser og min opvækst, der har inspireret mig og det, jeg rapper om. Jeg vil rapmæssigt gerne gøre noget anderledes, så det er underligt for mig, at min musik bliver spillet i radioen. Det får mig til at tænke: Du kan godt både være anderledes og samtidig være mainstream. Det var en drøm, jeg havde – at gøre noget, jeg elsker, og som samtidig når ud til mange mennesker. Det er virkelig en cool oplevelse for mig«.
Hvordan føltes det at høre dig selv i radioen første gang?
»Wow, det var underligt. Jeg sad i bilen med mine venner, og så kom sangen på og vi skruede helt op. Det var som en klassisk rapvideo, hvor vi havde vinduerne nede. Det var godt nok ikke en Range Rover – det var en Volvo. Men vi pumpede højtalerne helt op. Det var helt vildt. Jeg sad her – men jeg var også dér? Og andre mennesker kunne høre det?! Wow!«
Hvem inspirerer dig og din lyrik?
»Jeg læste meget poesi, da jeg voksede op. Ikke bare Shakespeare og det, man læste i skolen – jeg vil ikke lyve og sige, jeg er inspireret af Shakespeare. Men nærmere af historier fortalt af forskellige forfattere. En forfatter som Eckhart Tolle, der har skrevet ‘A New Earth’, inspirerer mig stadig den dag i dag. Jeg læser meget om den form for buddhisme, og jeg prøver at arbejde med det. Både for at tage bedre beslutninger og blive et bedre menneske«.
Hvilke rapartister ser du op til lyrisk?
»Jeg ser meget op til alle dem, der er en del af mit management-hold, Respect My Hustle. For eksempel Eboi – han er en rapgud. Han har lavet sange under aliaset Eboi og med sit nye projekt (og rigtige navn), Erik Lundin. Vi har også Michel Dida, som er en virkelig talentfuld rapper. Jeg elsker dem, de er virkelig gode«.
Hvis du selv kunne vælge en kunstner, du skulle samarbejde med, hvem ville du så vælge?
»I øjeblikket ville jeg nok gerne lave noget med Pusha-T. Jeg har lyttet meget til ham og hans bror, Clipse, i et stykke tid. Så det ville være fedt at lave noget med Pusha. Det må jeg lige prøve at gøre!«
Silvana Imam spiller på Trailerpark Festival torsdag kl. 22.30.
Læs anmeldelse: Silvana Imam på Roskilde Festival