Kwabs varmer op til debut-release med ny Sohn-produceret single

Kwabs varmer op til debut-release med ny Sohn-produceret single

Det hele startede med et par Youtube-covernumre og fortsatte i fuld fart med en fornem ep-trilogi, der blandt andet rystede det overmåde catchy r’n’b-hit ‘Walk’ af sig. Forgæves ventede vi på Kwabs’ debutalbum i maj, men nu er det britisk-ghanesiske stjerneskud endelig ved at være klar til udgivelsen af ‘Love + War’ den 11. september.

Som en forsmag på den imødesete langspiller har Kwabs, der også reagerer på sit borgerlige (men knapt så mundrette) alias Kwabena Sarkodee Adjepong, netop smidt singlen ‘Look Over Your Shoulder’. Nummeret er produceret af Sohn, der også tidligere har haft en succesfuld finger med i Kwabs-spillet. Endnu engang leverer Sohn dragende, innovativ legesyge over de medrivende, klassiske r’n’b-beats, som ubesværet går hånd i hånd med Kwabs’ dybe, silkebløde croon. Lyt med herunder.

Læs interview: Hemmeligheden bag stjerneskuddet Kwabs er stemmen

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af