Interview: Hemmeligheden bag stjerneskuddet Kwabs er stemmen

Interview: Hemmeligheden bag stjerneskuddet Kwabs er stemmen

Hans opvækst i plejefamilier på en musikalsk MTV-diæt tydede ikke på, at englænderen med de ghanesiske rødder skulle blive den alternative popstjerne med monstrøs soul-vokal, han er på nippet til at blive.

Kwabs spiller en Soundvenue Session i Pumpehuset den 17. april med support fra Hukaos’ Thøger Dixgaard. Læs mere HER.

»Jeg fandt ikke musikken. Den fandt mig«, slår 24-årige Kwabena Sarkodee Adjepong fast fra sit hjem i London.

I løbet af de seneste par år har hans ekstraordinært kraftfulde stemme banet vejen for en musikkarriere, hvor både producere og pladeselskaber har stået klar med alle de hjælpemidler, han har skullet bruge til at udgive først en triologi af opvarmende ep’er og nu debutalbummet, ‘Love + War’. Men den soul-besatte sanger, der optræder under kælenavnet Kwabs, føler ikke, at musikken er noget, han har jagtet. Den har altid været der. »Det var den eneste måde, jeg virkelig følte, jeg kunne udtrykke mig på. Lige så langt tilbage, som jeg husker, har det at synge for mig været på lige fod med at tale. Det må være en medfødt impuls, for det føles som en del af min natur«.

Kwabs har ghanesiske rødder, men har tilbragt sin barndom på vej ind og ud af plejefamilier i London. Sangen har derfor også været som en meningsskabende rød tråd gennem en kontrastfyldt opvækst, der i sig selv ikke var spor musikalsk.

»Jeg fik serveret en standarddiæt af musikindflydelser, hvilket vil sige, at jeg ikke rigtigt kendte til andet end det, der blev spillet på radioens hitlister og MTV«, fortæller han om barndommens musikminder, og til spørgsmålet om hvorvidt han blev draget af noget bestemt populærmusik, tilføjer han: »Nej, egentlig ikke. Fællesnævneren for den musik, der rørte mig mest, var den gode stemme. For at finde min egen, gjorde jeg rigtig meget ud af at lytte til og efterligne alle mulige forskellige kunstneres stemmer«.

At Kwabs’ stemme er hans primære instrument, kan man høre på lang afstand. Den kan give fylde til et sparsomt klaver og et mørkt, minimalt beat som på førstesinglen fra det nye album, ‘Perfect Ruin’, eller blande sig med et gospelkor og 90’er-glad synth som på den opstemte pophyldest ‘Make You Mine’. I begge tilfælde vidner den i sin selvsikre indtrængen om, at han nærmest aldrig har foretaget sig andet.

Det var også den bløde bariton, der i 2012 startede bølgen af opmærksomhed, da Kwabs lagde en coverversion af James Blakes ‘The Wilhelm Scream’ ud på Youtube. Og da han sidste år optrådte i Buckingham Palace, væltede hans sjælfulde stemme næsten Prins Harry ned af stolen.

Måske netop fordi Kwabs’ stemme er så altformående, har det været en lang proces at finde ind til kernen af hans kreative output og ikke blot lade vokalen blive en slags sovepude. »‘Love + War’ har først og fremmest været en selverkendelsesproces, hvor jeg har arbejdet hårdt på at finde ud af, hvad jeg havde lyst til at udtrykke med mit første album«, forklarer han om de seneste to år, hvor han foruden at skrive sange og indspille, også har afsluttet sit jazzstudie på Londons renommerede Royal Academy of Music.

»Fordi jeg stadig gik på universitetet, kunne jeg kun tage i studiet to dage om ugen. Men senere begyndte jeg at tage derud hver dag for at have så meget materiale som overhovedet muligt at vælge ud fra«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En mand af modsætninger
Lige så inderligt og ærligt, som han fremsynger sine tekster, lige så tilbageholdende er Kwabs med at forbinde sangene på debutalbummet med sit eget liv. Det er tydeligt, at det intet har at gøre med forceret hemmelighedskræmmeri, men snarere en helt instinktiv tendens til at værne om sit eget. Som når han skal forklare de personlige erfaringer, der ligger til grund for albummets sangmateriale, og hurtigt glider af.

»Jeg må skuffe og sige, at der slet ikke er noget kærlighedsforhold fra virkeligheden, der har hjulpet sangene på vej. Kærligheden, som jeg synger om, kommer fra et meget mere abstrakt og uafhængigt sted«, svarer han og fortsætter eftertænksomt: »Det er altså ikke den specifikke kærlighed, jeg deler med andre mennesker, men i højere grad mit perspektiv på kærlighed i det hele taget«.

Men at han ikke er meget for konkrete anekdoter og private detaljer, betyder på ingen måde, at han har svært ved at lukke andre musikere ind i sit univers. På både sine ep’er og debutalbummet har producere som Dave Okumu, der også har arbejdet sammen med Jessie Ware, og den elektroniske musiker Sohn været inde over processen. Særligt det at overgive sig til samarbejdet med Sohn har betydet meget for Kwabs.
»Sohn hjalp mig med at kombinere de to verdener, jeg gerne ville arbejde med, nemlig den alternative, elektroniske musik og den mere ligefremme og klassiske sangskrivning. Jeg havde ikke formået at smelte de to verdener sammen og ledte derfor efter en måde, jeg kunne gøre det på, uden at jeg skulle tænke for meget over det. Den sammensmeltning gav han mig«.

Det er netop i kontrasten mellem Sohns minimale, æteriske virkemidler og den unge sangers mildest talt fyldige stemme, at Kwabs står allerstærkest, som på det skæve slow-jam ‘Last Stand’, hvor hans ligefremme røst effektivt udfylder al luften omkring Sohns enkle beat og dystre synth. Den sang blev til ved deres allerførste møde og endte på Kwabs’ debut-ep, ‘Wrong or Right’.

»Mit hoved var faktisk et helt andet sted den dag, så jeg følte mig slet ikke klar til at have en studie-session. Det kræver en helt særlig type menneske at kunne tune sig ind på, hvor andre er på en given dag, men han forstod mig lige med det samme og havde en sådan effekt på mig, at jeg kunne glemme alle mine bekymringer og bare fokusere på musikken«, fortæller han om det uventet behagelige møde.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hver side forudsætter den anden
Når Kwabs forsøger at forklare, hvad der sker både inden i og uden for ham selv, når han skriver sange, vender han hele tiden tilbage til kontrasterne og den vigtige opgave, det er at balancere dem. De lette effekter med den tunge basgang, de lyser strenginstrumenter og den mørke vokal, og så den kærlighed og krig, der udgør den gennemgående lyriske fortælling.

»Det har ikke været, fordi processen har indebåret en specifik kærlighed eller kamp, men jeg har igennem sangene udforsket de modsatrettede sider, der i forvejen var en del af mit liv. Så fordi jeg allerede indeholder de to kontraster, handlede det for mig om at finde en udtryksform, som jeg kunne bruge til at fortælle verden, hvordan jeg har det med netop de to sider«, forklarer han.

Og Kwabs har det faktisk ikke bare fint med kontraster, han trives med og tror på dem, nærmest som en livsfilosofi. I hans perspektiv er de behagelige modsætninger, hvis poler forudsætter hinanden, siger han. »Jeg tror på, at det er kontrasterne, der gør os til mennesker. Vi kan ikke indeholde det lyse, uden også at indeholde det mørke. Og det budskab, at vi alle består af kontrasterende sider, håber jeg skinner igennem i min musik og gør, at folk kan relatere til den«.

Kwabs spiller en Soundvenue Session i Pumpehuset den 17. april med support fra Hukaos’ Thøger Dixgaard. Læs mere HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af