Video: Vince Staples bliver taget til fange i ny video til ‘Norf Norf’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»I ain’t never ran from nothin’ but the police« messer den medtagede rapper, mens han bliver taget godt og grundigt til fange. Vince Staples er klar til at følge op på den intense, dystre ‘Señorita’-video med endnu en stærk, smuk sort-hvid billedside. Begge numre er hentet fra Long Beach-rapperens nylige studiedebut, ‘Summertime ’06’, der netop har taget pusten fra vores anmelder, som kvitterede med seks velfortjente stjerner.

Den intense video til ‘Norf Norf’ følger Vince Staples tur fra håndjern over mugshots og afhøringer til en plads bag tremmer. Undervejs er den talentfulde rapper iklædt udmærket attitude, altimens et utal af hvide politimænd utålmodigt river ham gennem systemet.

Vince Staples giver en Soundvenue Session på Lille Vega den 12. august.

Læs også: Her er halvårets bedste album, top 10-1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af