Justin Bieber er blevet 21 år gammel og er måske nået dertil, hvor han gerne vil relancere sin karriere, så han kan slippe ud af alle de teenage-tråde, der altid er blevet trukket til ham, hans musik og hans fans.
Et godt skridt på vejen var ‘Where Are Ü Now’ – det yderst succesfulde samarbejde med Diplo og Skrillex – og i weekenden lancerede han også sin nye single, den Skrillex-producerede ‘What Do You Mean?’
Begge numre var på programmet, da Bieber optrådte til VMA, men der nu flere kritikpunkter ved hans optræden: For det første den ret åndssvage danserutine til førstnævnte (med hardstyle inkluderet), hvor Bieber hele tiden var et halvt trin efter sine dansere – bare ikke godt nok. For det andet den ærkeamerikanske voice over-tale, der handlede om at sætte pris på ‘rejsen’ frem for ‘målet’, og for det trejde det faktum, at Bieber så ud til at bryde en lille smule sammen i gråd efter sin optræden. Det er selvfølgelig helt fair, hvis han blev rørt, men man kan ikke lade være med at tænke tanken, om han smurte lidt for tykt på for at genføde sig selv efter tidligere tiders skandaler.
Jeg har ikke noget imod Bieber, men for nogle amerikanske popstjerner bliver det hele bare lidt for helligt – heldigvis er der nogen som Nicki Minaj, der ikke har noget i mod at sige ‘bitch’ for rullende kameraer.
Læs også: Nicki Minaj langer ud efter Miley Cyrus til VMA – se hende optræde med Taylor Swift