På deres nye album ‘Caracal’ bevæger de engelske brødre sig væk fra house og over mod et mere poppet udtryk. House-genren er for ensformig, mener storebror Guy Lawrence.
På debutalbummet ‘Settle’ fra 2013 skabte Disclosure en forførende og umiskendeligt engelsk house-lyd, der både fungerede på klubben og hjemme i stuen. Det har katapulteret brødrene fra undergrunden og op blandt de absolutte stjerner, og i sommer skabte de et drøn af en fest foran Roskilde Festivals største scene.
Før passede Howard og Guy Lawrence deres skole, mens de boede hjemme hos forældrene i Surrey i England. I dag, to år senere, har deres debutalbum solgt i millionvis, hittet ‘Latch’ med den før så ukendte, men nu grammyvindende Sam Smith har op mod en halv milliard afspilninger på Youtube og Spotify, og i efteråret tager Disclosure på arenaturné i USA.
»Det har været lidt af en rejse, og det er et helt andet game nu end for to år siden. Vi optræder ofte som hovednavn, og vi mærker, at flere og flere kender til os«, siger Guy Lawrence, der med sine 24 år er duoens alderspræsident, tre år ældre end lillebror Howard.
Succesen har naturligt medført høje forventninger op til udgivelsen af det nye album, ‘Caracal’. Guy håber, at de nye numre vil overraske deres fans, selv om de første tre smagsprøver, der blev sluppet, mest virkede som en naturlig forlængelse af deres house-fascination og stærke melodiforståelse.
Brødrene har også set de numre som en blød overgang fra ‘Settle’, forsikrer Guy. Især den gospel-inspirerede førstesingle, ‘Holding On’, med de vante elektroniske beats, synth-hooks og den varme gæstevokal fra jazzsangeren Gregory Porter kunne næsten være et outtake fra debutalbummet. ‘Omen’ bragte Sam Smith tilbage på vokal, mens ‘Bang That’ er mere nedbarberet og rave-opfordrende.
»Man kan sagtens høre, at ‘Caracal’ er Disclosure. Det er stadig vores lyd. Men mange vil nok bemærke, at vi har eksperimenteret med tempoet på flere af numrene. I house-genren er stort set alle numre 120 beats per minute. Det gør det nemmere for dj’s at bruge dem. Men vi vil ikke sættes i bås, og på den nye plade går det både hurtigere og langsommere«, siger Guy. Nummeret ‘Moving Mountains’ med Brendan Reilly på vokal understreger for eksempel pointen med sit rolige synthvædede flow og bløde r’n’b-sensibilitet.
Temposkiftet falder i tråd med, at Guy og Howard ønskede at give de nye sange den vers-omkvæd-struktur, som man kender fra popmusikken. Fælles for de nye numre er, at de alle er vokalbåret, modsat på ‘Settle’, hvor flere skæringer var instrumentale.
»Folk kender os som et klub-act, men vi er meget mere end det. Vi har følt os lidt fastlåst og været trætte af house-genren, som kan være ensformig. Vi vil hellere lægge vægt på melodierne og teksterne end på det store bas-drop«, fortæller Guy.
Gæstestjerner
Efter succesen med ‘Settle’ har stjernerne stået i kø for at få lov til at medvirke på den nye plade. Blandt de mange muligheder har Disclosure-brødrene eksempelvis valgt at samarbejde med The Weeknd, Lorde og Miguel, ligesom Sam Smith altså medvirker igen.
Det er dog ikke kun store popstjerner, der lægger vokal på de nye numre. For ligesom Disclosure på det første album var med til at bane vejen for Smiths succes, ønskede de også denne gang at hjælpe andre kunstnere til større opmærksomhed.
»Når man er så heldig at have succes, har man også et ansvar for at hjælpe andre. Derfor har vi ikke udelukkende samarbejdet med etablerede kunstnere. Og vi er kæmpe fans af de mindre kendte musikere, som optræder på den nye plade«, siger Guy om samarbejdet med blandt andre den amerikanske r’n’b-duo Lion Babe og den engelske sanger Nao.
Rigtige musikere
Samtidig var det et krav fra Disclosure-drengene, at gæstevokalisterne skrev og indspillede musikken sammen med dem i deres studie i London. Ikke noget med at sende filer frem og tilbage via mail.
»Musikken mister sin sjæl, hvis man samarbejder over internettet. Vi sidder altid rundt om klaveret og skriver musikken med de kunstnere, vi arbejder med«, siger Guy og forklarer, at Disclosure vil være med til hele den proces, som musik er. De synger og spiller store dele af numrene til deres koncerter, og de bygger selv musikken op fra bunden i studiet. »Modsat mange andre producere i branchen«, siger Guy tørt uden at ville nævne nogen navne.
»Vi får stort set ingen hjælp udefra. Vi er selvfølgelig producere, men vi ser virkelig også os selv som musikere. Der findes mange producere, som hyrer folk til at skrive sangene for sig«, siger storebror Lawrence og lover, at det er emnet på ‘Jaded’ fra det nye album.
Læs anmeldelse: Disclosure ‘Caracal’