Kan man skælde Disclosure ud for ikke at have udviklet sig kunstnerisk?
’Settle’ var debutalbummet, der for to år siden katapulterede de dengang teenage-kåde Lawrence-brødre op i den internationale dance-scenes absolutte superliga. Albummet var spækket med øjeblikkeligt fængende hitsingler og en sikker forståelse for virkemidler hentet i de seneste tyve års britiske klubmusik.
Efterfølgeren hedder ’Caracal’, og hvis man var en fræk anmelder, fandt man sin gamle dom over ’Settle’ frem og opdaterede sangtitler og de vokale gæster: Så meget minder de to album faktisk om hinanden.
Gennemsnitligt er tempoet på det gennemgående house-beat sænket en smule, men som bunkevis af singleforløbere har afsløret, arbejder Disclosure-brødrene nærmest dogmatisk ud fra devisen if it ain’t broke, don’t fix it.
Opskriften på det gode hit lyder stadig: 50 gram sprød wobble-bas og fire-fem skiver let melankolske synthakkorder tilsat et styks velhængt soulsanger af han- eller hunkøn med en tekst om problematisk kærlighed. Og med mindre man ikke kan fordrage, at ens nedre kropsdele kommer i rytmiske svingninger, fungerer denne simple ret stadig ganske fortræffeligt. Den sikre sans for en saftig house-basker med crossover-potentiale har Disclosure på ingen måde mistet i løbet af de to års turnéridt.
Når man så oven i købet kan skrive The Weeknd, Sam Smith, Miguel, Lorde, Kwabs og Gregory Porter på den vokale gæsteliste, så kan det ikke gå fuldstændig galt. Særligt ’Willing & Able’ med Kwabs’ monumentale vokal skiller sig ud som et slow-jammet house-track, der ligger sig godt i forlængelse af sangerens egen lyd.
Albummets bedste track er dog blevet til i samarbejde med Lorde på ’Magnets’, som med tropiske percussion-anslag og tilbagelænede beats bryder med førnævnte hitskabelon. Rent kunstnerisk bliver albummet nemlig mest interessant, når Lawrence-brødrene forsøger at udfordre sig selv. Det sker ikke så tit og lykkedes ikke hver gang.
Man kan sagtens skælde Disclosure ud for ikke at have rykket sig mere kunstnerisk, men faktum er, at de 100 procent sikkert nok skal komme til at præge hitlisterne det næste års tid med en håndfuld kvalitetsbevidste hits.
Kort sagt:
Som en håndfuld singler allerede har afsløret, lyder Disclosure umiskendeligt som selv på deres andet album. Den sikre sans for en saftig house-basker med crossover-potentiale har brødrene stadig intakt, men det kniber mere med de kunstneriske udfordringer, hvor kun enkelte tracks afviger vellykket fra hitskabelonen.
Læs også: Disclosure gør oprør mod house-musikken: »Vi har følt os lidt fastlåst«