Den Soundvenue Session-aktuelle rapper er med til at revitalisere engelsk grime med sit fokus på genrens ægthed. Han fortæller om livet, som han kender det, direkte fra Sydlondon.
Mens mange amerikanske rappere voksede op med 2Pac og Biggie Smalls, var det engelske grime-forbilleder som Skepta og Wiley, der sprang ud af højtalerne på Michael ‘Stormzy’ Omaris ungdomsværelse i bydelen Croydon i Sydlondon.
Med numre som ‘Not That Deep’ og ‘Know Me From’ er den 22-årige englænder nu selv stormet frem med nådesløs ægthed og nedbarberede musikvideoer, hvor luksuriøse klubber, store biler og nøgne damer må se sig slået til fordel for gaden, gamle cykler og Stormzys mor.
Sammen med blandt andre Novelist og Mez er han med til at puste til grimens rødglødende renæssance og føre den hurtige rap-genre tilbage til rødderne med følsomhed i hjertet og aggression i spyttet.
Hvad fangede dig ved grime-scenen?
»Det, der rørte mig mest, var, at grime er let at forholde sig til. Det er folk, der ligner dig, klæder sig som dig, snakker og rapper som dig. Det er langt lettere at relatere til end amerikansk rap, hvor der er slang, man ikke forstår, og hvor de snakker om ting, som vi overhovedet ikke oplever på samme måde«.
Er det den ægthed, du vil formidle med dine lowbudget-musikvideoer?
»Ja, jeg vil gerne holde det så autentisk som muligt. Jeg prøver ikke at gøre det glamourøst«.
Hvordan har din opvækst i Sydlondon påvirket dig som person og kunstner?
»Det har gjort mig til en overlever og en fighter. En der ved, hvordan man hustler og overlever i junglen, fordi det er lidt en jungle herude. Hvis du ikke ved, hvordan du klarer dig, bliver du ædt«.
Musikalsk set har det gjort mig selvsikker. Uanset hvor jeg er henne med mit crew, er det Sydlondon, der overtager bygningen. På scenen tænker jeg: Ja, jeg er fra Sydlondon, jeg kan godt klare det her«.
Alt er godt – men det bliver nødt til at blive bedre
Sydlondon-selvsikkerhed eller ej: Det seneste år har været en overrumplende omvæltning for den unge grimerapper, der siden sidste års selvudgivne debut-ep, ‘Dreamers Disease’, har oplevet bred anerkendelse – både fra sine gamle grime-helte Skepta og Wiley og fra Kanye West, der ved årets Brit Awards tog det ypperste af Londons grimeundergrund med sig på scenen. De eftertragtede blåstemplinger har for alvor skabt opmærksomhed omkring Stomzy.
»Jeg er virkelig taknemmelig. Men jeg forstår også, at der er meget arbejde, der skal udføres, før jeg kan slappe af. Jeg er i en underlig limbo, hvor alt er godt, men hvor det hele er nødt til at blive bedre. Jeg er altid sulten og passioneret«.
Hvilke kunstnere inspirerer dig i din stræben på at hæve dit niveau?
»Jeg vil egentlig gerne sige Skepta, men jeg ser også nærmere på en del soulmusik som Frank Ocean og Lauryn Hill. Lige nu henter jeg inspiration alle steder fra, og jeg dykker ned i rødderne af alle typer musik. Det er også derfor, der ikke kun er grime på ‘Dreamers Disease’. Jeg ville også vise en anden side af mig selv – det mere melodiske, vokalbaserede r’n’b-element«.
Hvordan harmonerer det med dit lyriske univers?
»Jeg er virkelig alsidig. Når jeg grimer, er jeg meget mere aggressiv. Men når det handler om mine andre sange, hvis jeg for eksempel synger om piger, prøver jeg at udpensle hver følelse, så lytteren kommer til at mærke præcis, hvad jeg følte på daværende tidspunkt«.
Finder du den hårde grime-genre begrænsende i forhold til at skrive så følsomt og personligt?
»Nej, jeg synes faktisk, det er lettere at rappe sådan. Hvis du prøver at fabrikere noget, skal du finde på en historie og prøve at få det til at fungere, men hvis det er ægte, er det meget lettere. Så kommer ordene helt af sig selv«.
Aggressiv, frygtløs og nådesløs
Grime-shows i London har ry for at være ret vilde. Var det med til gøre dig tændt på genren?
»De er meget vilde. Det er virkelig en kraftfuld genre. Men jeg gik ikke rigtigt til koncerter tidligere. Jeg sagde altid til mig selv, at jeg kun skulle tage til en koncert, hvis jeg selv optrådte. Det var et løfte, jeg gav mig selv«.
Så du var selv en del af line-uppet til din første koncert?
»Ja, jeg ventede, til min karriere begyndte. Den første koncert var en helt utrolig følelse«.
Hvad kan vi forvente af din Soundvenue Session?
»Jeg spiller aldrig bare for min egen skyld, når jeg optræder i udlandet. Jeg repræsenterer grime som kultur og London som scene. Uanset hvor jeg er, er det vigtigt for mig, at folk forstår, hvad jeg står for. Du kan forvente energi, karisma, nådesløshed og frygtløshed. Du kan forvente one hell of a show«.
Stormzy spiller en Soundvenue Session i Pumpehuset den 18. september.
Læs også: Kom til Soundvenue Session med grime-frontløberne Stormzy og Big Narstie