Hør James Blakes stilfulde cover af Simon & Garfunkels ‘The Sound of Silence’

James Blake var i går aftes vært på BBCs Radio 1’s Residency-program, og her premierede han et cover af Simon & Garfunkels klassiske ‘The Sound of Silence’, som han dedikerede til en afdød ven. Blake har bibeholdt det minimalistiske touch, har erstattet guitaren med sin synthesizer, udeladt trommerne og udvidet med et par vokalharmonier. Det er en stilfuld version, en værdig hyldest til den originale sang, som samtidig også viser Blakes talent.

Blake fik i radioprogrammet også besøg af Justin Vernon fra Bon Iver, der gæster Blakes kommende album, ‘Radio Silence’ sammen med Kanye West. Albummet har endnu ikke fået en udgivelsesdato, men skulle angiveligt være på trapperne, og tilbage i juni spillede Blake titelnummeret live.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af