Top Tracks: Hør ugens seks bedste nye sange

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Blood Orange ‘Sandra’s Smile’

’Sandra’s Smile’ er en af de sange, som langsomt kryber ind under huden. Den starter ud i en minimalistisk r’n’b-åre med Devonté Hynes’ fløjlsbløde vokal, men sangen får en tungere og mere foruroligende karakter, når bassen og trombonen lægger bunden i lydbilledet, og der gøres endda plads til en jazzet trompetsolo. Det er en reflekteret protestsang, der refererer til både Sarah Bland og Trayvon Martin, der begge var ofre for politivold.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Chance the Rapper feat. Saba ‘Angels’

Chance the Rapper skruer op for festen og de glade dage på ’Angels’. Her er gospelkor, xylofonlinjer og en hel hornsektion, der kalder på dans, hvilket Chance, gæsterapperen Saba og The Social Experiment da også demonstrerede hos Stephen Colbert for nylig. ’Angels’ er soundtracket til din weekendoptur.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Jones ‘Hoops’

Jones har i et års tid sluppet en mild strøm af solide singler, men nu er tonen slået an til debutalbummet ‘New Skin’ (ude i foråret 2016), hvilket umiddelbart har fået den britiske sangerinde til at slå alle sejl ind. ‘Hoops’ er ganske enkelt en glimrende melankolsk popsang, der med The xx-guitar, store trommer og sprudlende elektronik (fra produceren XO) fremviser hendes stemme som en, man i den grad skal holde øje med efter nytår – hør bare temposkiftet i vokalen i omkvædet.

Hør resten af ugens Top Tracks på næste side.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Grimes ‘Flesh Without Blood/Life in the Vivid Dream’

Denne uge har i princippet budt på hele tre numre fra Grimes’ kommende album ‘Art Angels’, der allerede lander på fredag. Den skingre ‘Scream’ fra i fredags og så den blodige eventyrvideo til numrene ‘Flesh Without Blood’ og ‘Life in the Vivid Dream’. Sidstnævnte er et kort, men ret fint intermezzo (det varer også kun halvandet minut på albummet), så fokus skal rettes mod ‘Flesh Without Blood’, der ikke helt når op på den skrottede ‘Realiti’, men bestemt er et stykke farverigt Grimes-pop, der som sædvanlig forstår at mikse både det skøre, smukke, festlige og bedrøvede.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. CTM ‘Cézanne’

Vi var vilde med CTM’s debut-ep ‘Variations’ fra 2012, men danske Cæcilie Trier har ladet soloprojektet ligge i hi et par år for nu for blandt andet (og senest) at arbejde sammen med Elias fra Iceage på sideprojektet Marching Church. Nu vender hun dog tilbage med minialbummet ‘Suite for a Young Girl’ den 22. januar, der (intet mindre) er inspireret af Vladimir Nabokovs ‘Lolita’-roman. Ifølge et interview med The Fader danner hele udgivelsen et samlet narrativ, og man kan godt høre, at ‘Cézanne’ kommer til at fungere bedre i en helhed flettet sammen med ligesindede tracks. Det gør dog ikke det sumpede, let paranoide lydbillede mindre betagende nu og her.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Haelos ‘Pray’

London-trioen leverer her et skarptskåret nummer, der giver os mere melankoli og tungsindig stemning. Inspirationen fra triphop-forbillederne kan stadig høres, men i modsætningen til tidligere numre som ’Dust’ er ’Pray’ mere upbeat og tempodrevet. »Rain don’t fall down« lyder det, men på trods af det tvetydige budskab giver nummeret en følelse af at flygte fra noget udefinerbart i silende regn.

Følg Soundvenues Top Tracks-playliste i Spotify HER.

Læs også: Hør sidste uges Top Tracks

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af