I starten af oktober skete der noget nyt: Jannis Noya Makrigiannis sang pludselig på dansk, og med ‘Jeg ser dig’ blev der kickstartet en ny epoke for Choir of Young Believers, der den 19. februar udsender albummet ‘Grasque’.
Nu har sangen fået en musikvideo, hvor Jannis delvist synger sælsomt ind i kameraet, delvist drager på motorcykeleventyr. Videoen er et samarbejde mellem Sara Laub, Frederik Sølberg og Jannis selv.
Choir of Young Believers drager i november og december på en mindre Danmarksturné, og da deres to koncerter på Jazzhouse i København har været udsolgt et stykke tid er en ekstrakoncert nu annonceret, hvorfra bandet i øvrigt vil donere samtlige indtægter til organisationen Venligboerne København.
Læs også: Choir of Young Believers om ‘Broen’ og at synge på dansk: »Det handlede om at smide de gamle dogmer«
Choir of Young Believers
12/11: Studenterhuset, Aalborg
13/11: Atlas, Aarhus
14/11: Studenterhuset, Odense
20/11: JazzHouse, København (Udsolgt)
24/11: JazzHouse, København (Udsolgt)
5/12: P6 Beat Rocker, København (udsolgt)
8/12: Jazzhouse, København