Årets bedste: Kentaurs favoritter indenfor musik, film, tv-serier og Youtube-klip

I løbet af december peger adskillige af årets markante personligheder på deres 2015-favoritter indenfor musik, film, tv-serier og Youtube-klip. I dag er vi nået til Kentaur, der fik flotte ord med på vejen for deres debut-ep ‘Vertebra by Vertebra’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er det bedste musikalbum, I har hørt i 2015?
Chris Stapleton ‘Traveller’ / Rob Clouth ‘Hidden Structures’

»Vi er meget forskellige væsener i Kenzo. Hvert væsen har sin smag. Mikkel har forelsket sig hovedkulds i Chris Stapletons ‘Traveller’. Det er lyden af skrå, der rammer spytskålen fra halvanden meters afstand. Vi har en teori om, at Mikkel har været Ranger i et tidligere liv, så alt er tilgivet. Marc er knap så jordbunden som Mikkel, og har forelsket sig i Rob Clouths nyeste ep ‘Hidden Structures’. Lidt mindre sydstat, lidt mere galaktiske soundscapes og kvantemekaniske udfaldsrum«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er jeres favoritsang fra året?
Nils Frahm ‘Ode’

»Et lille minimalistisk mesterværk. Et studie i nærvær, simplicitet og klanglighed. Den sang må have krævet et stort mod, en indre ro og intensitet for at blive til det, den er. Høj femmer til Nils«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er den bedste film fra i år, I har set?
‘Salt of the Earth’

»‘Salt of The Earth’ af Wim Wenders var en fantastisk oplevelse, men der er meget lidt, der kommer på højde med ‘Interstellar’ fra slutningen af sidste år. Søren og Marc fælder altid en tåre, når det transdimensionelle plot udfolder sig«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvilken tv-serie har I været mest begejstrede for?
‘Game of Thrones’ / ‘The Knick’

»‘Game of Thrones’ er jo højrebens-svaret, men hvis vi skal losse den ind med venstrebenet, må svaret blive ‘The Knick’. Den vestlige civilisations sedimenter står for skue, og hvad der nu betragtes som barbarisk, var engang morgendagens lægevidenskab. ‘The Knick’ er et portræt af en skør tid. Sorte er forment adgang til hospitalerne, p-pillen ligger 60 år ude i fremtiden og alskens sygdomme behandles med et skud kviksølv. Vi er trods alt kommet et stykke vej siden da«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er det bedste Youtube-klip, I har set i 2015?

»Potion Seller!«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvilken film/tv-serie/album/koncert skuffede dig?
TopGunn på Wonderfestiwall

»Vi havde forventet os meget af TopGunns koncert på Wonderfestiwall. Vi er helt tossede med hans variationer af røv og alkohol og elsker, at han insisterer på at blive i den anale fase. Koncerten endte nok bare med at være lidt for fresh til os. Vi har generelt store forventninger til TopGunn og fornemmer, at han en dag kunne være en blive fantastisk kultur- og fødevareminister. På den vis kan vi få pølsehorn og trap på finansloven ASAP«.

Læs også: Musikårets 12 bedste tv-optrædener – og én, vi gerne vil have slettet fra hukommelsen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af