Danske Kentaur ep-debuterer med sin helt egen uforlignelige sjæl og lyd
Kentauren, det mystiske hestevæsen fra den græske mytologi. Mejslet i stjernerne lyser den ned på os under skyfri nætter. Scenen er bestemt sat til musik med en stor sjæl. Og til al held er danskernes debut-ep en lille storladen skabning, som med fem følsomme, alternative popnumre bestemt er sit fabelnavn værdigt.
Det er derfor næppe heller et tilfælde, at det er en eksotisk klingende synthesizer, forklædt som horn, der blæser pladen ind på ’Arms of the Infinite’, mens strygere og klaver snor sig rundt om en eminent pulserende rytme. En lokkende åbning.
»I just wanna love and be loved«, messer Marc Roland Hansen på selvsamme åbner, og med linjerne »days will go by / without any of us ever blinking eyes / stars will blow a million miles away / and we’ll never hear the sound« på ’Collarbone’ minder Roland Hansen os om vores egen dødelighed i tidens kyniske greb. Det er ep’ens mest berusende og forløste omkvæd, der bare vokser, vokser og vokser.
Begge tekstbidder er eksempler på den lyrik, som hele vejen fortæller om nogle af menneskets mest basale drifter: Kærligheden, håbet og nostalgien i det kaotiske teater vi kalder for livet. Her smelter tekster og lyd sammen i et dybt borende hele.
Niveauet på ep’ens tre første sange er enormt højt og viser en Kentaur på bagben, der uundgåeligt må give genlyd ud over dette lille lands ubevogtede grænser.
Roland Hansens teknisk overlegne, bløde og uendeligt fine klang er et af de største trumfkort i udtrykket, og hans stemme er især med til at male grundstemningen op i den distinkte farve af betryggende mørke. Sammen med smukke strygere, klaver og synthesizer væves vokalen ind i organisk knitrende produktioner og fastholdes af en perfekt afmålt rytmesektion. Summen er et unikt univers, hvis gribende stunder er rigtig mange helt ned i detaljen. Man mærker bestemt konservatoriemusikerne i Kentaur.
Mod ep’ens slutning bliver stemningen mere stille, tilbageholdende og eksperimenterende. På ’Initiation’ rammer lyden og melodierne aldrig nær så dybt som på de tre foregående numre, men på lukkeren ’Found in Space’ er det næsten lufttomme ambient-univers en sart sjælerenser, hvor klaveret får lov at danse mere frit.
Kort sagt:
Kentaurs debut-ep er en lille storladen skabning, som med fem følsomme og alternative popnumre bestemt er sit fabelnavn værdigt. I en symbiose mellem lys og mørke, det organiske og det elektroniske, har gruppen skabt et univers af høj melodisk kvalitet og med et sådant detaljemylder, at der er tale om en meget imponerende debut med sin helt egen uforlignelige sjæl og lyd.
Læs også: Videopremiere: Danske Kentaur rider Rømø tynd til storslået andensingle