Fetty Wap har lavet en julesang – og alt, han ønsker sig til jul, er dig

Fetty Wap har lavet en julesang – og alt, han ønsker sig til jul, er dig

Fetty Wap har haft et afsindigt succesfuldt 2015, hvor han i august satte rekord med at have sine første fire singler i top ti på Billboard-listen Hot Rap Songs på samme tid – og det var endda før debutalbummet udkom.

Nu går året på hæld, og i tråd med decembers juleånd har han lagt en julesang med titlen ‘Merry Xmas’ på Soundcloud. Sangen fortsætter hans velkendte poprap-stil med den skøjtende vokalføring, og med på nummeret er rapperen Monty, der også var at finde på adskillige sange på debutalbummet.

Med linjen »all I want for Christmas is you« smider Fetty Wap en hilsen til Mariah Careys megahit af samme navn, uden at nummeret læner sig op af det – til gengæld aner man et ekko af rapperens eget hit ‘My Way’ i sangens start.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af