Top Tracks: Her er ugens otte bedste nye sange

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Katy B feat. Kaytranada ‘Honey’

Før solokarrieren for alvor tog fart var Katy B nok mest kendt for sin samarbejde med Skream og Benga i Magnetic Man. I dag står hun dog på egne ben som pop- og r’n’n-diva i fuldt flor, hvor ‘Honey’ for alvor beviser hendes djævelske sangtalent, der kan bære en klistret stemning uden nogen større problemer. Kaytranada har stået for produktionens neon-eksotiske synth og florerende drive, og ‘Honey’ er også titlen på Katy B’s kommende album (29. april), der både har Major Lazer, Floating Points og Craig David med på gæstelisten.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Katrine Stochholm ‘En Dejlig Aften, Stille Sølvklart Vandet’

Hvis du endnu ikke er bekendt med Katrine Stochholms sangskrivning er du lovligt undskyld – og så alligevel ikke. Som tidligere stifter, pianist og sangskriver i den danske musikskat Under Byen kanStochholm nemlig præstere et fornemt CV og talent, der også skinner igennem i hendes virke som nyudklækket soloartist.

Førstesinglen med den lidet korte titel er en hjerteknugende sag, hvor Stochholms ængstelige vokal danser på tæer omkring en let støvet og skønt uforudsigelig progression. ‘Danser til Radio’ er titlen på det kommende album, der ligesom singlen skulle blive et eksperimenterende epos i dansksproget og skævvriden pop.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Whitney ‘No Woman’

Tag et stk. naivt skrøbelig folkvokal, tilsæt lige dele sjælfulde hornmelodier og dreven akustisk guitar og strø med et tumlende trommetalent. Eks-Smith Westerns-medlemmerne Julien Ehrlich og Max Kakacek har slået pjalterne sammen i den nye folkkonstellation Whitney, og der er tale om en svært fristende cocktail i gruppens førstesingle ‘No Woman’.

Som videoen også antyder, er nummeret skræddersyet til en overskyet dag, og forsanger Ehrlichs varmt soulede sangføring er især bemærkelsesværdig. Og så er han en af de frontmænd, der styrer butikken bag trommesættet samtidigt med, at han synger – uden at ryste på hånden.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Jessy Lanza ‘It Means I Love You’

Vokalen klinger sukkersødt, de afrikansk-inspirerede trommer danner et yderst vanedannende groove, men det helt store trumfkort på Jezzy Lanzas albumforsmag er den der forsigtige, næsten nervøse synthlyd, der lyder som et forvrænget sample af en lillebitte hund, der nyser. Det er så herligt legesygt, at det halve kunne være nok. Fra albummet ’Oh No’, der lander i maj.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Kill J ‘Trickle Trickle’

Enhver burde have lagt ører til Kill J’s dunkle cover af Aquas ‘Barbie Girl’. Både fordi det helt enkelt demonstrerer, hvordan et cover skal fremføres, men først og fremmest fordi Kill J simpelthen gang på gang viser sig som et vidunder, når det kommer til parringen mellem skummel elektronisk lede og excentrisk pop.

‘Trickle Trickle’ er den bittersøde førstesingle fra den kommende ep ‘Quasi’, og højdepunkterne står i kø på den eksperimenterende popsag. Med et legelystent starthook (trickle trickle…) og velourstrøgne beats er hele herligheden skudt i gang, og efter det storladne omkvæd har dirret færdig på sidste høje tone, efterlades man stakåndet i elektro-ekstase og ikke mindst hungrende efter mere.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Flume feat. Vince Staples ‘Smoke and Retribution’

Den australske producer er i denne uge gået sammen med Vince Staples, der endnu engang viser sig som en rappens skarpeste stemmer. Tracket brillerer dog også i kraft af Flumes stærke evner som beatmager såvel som i Kučkas suveræne omkvædspræstation. Det vækker appetitten for Flumes kommende album, ‘Skin, der lander senere i 2016.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Poliça ‘Wedding’

Videoen til ‘Wedding’ begynder uskyldigt nok, men cirka fem sekunder senere er børnehyggen forbi, hvor lyden af et ildevarslende orgel for alvor har koldstartet den nye single fra amerikanske Poliça. Om det er den tordnende elektronik eller Channy Leaneagh krigeriske vokalføring, er ‘Weeding’ utvivlsomt et tungt udspil fra den kommende plade ‘United Crushers’, der endnu engang viser et band, der ikke er bundet af nogen genre.


Rihanna

 

8.Rihanna ’Work’

Der er mange grunde til at elske ’Work’. For det første er Drake og Rihanna samlet på samme track for tredje gang på seks år, og så har sangerinden fået Drizzy tilbage i det der blødsødne hjørne, som gjorde ’Take Care’ til hans bedste album til dato. Produktionen bobler mere end det meste på ’Anti’, og så er der noget fantastisk løssluppent over Rihannas omgang med ordet »work« – der er ingen grænser for, hvad hun kan bruge det til!

Følg Soundvenues Top Tracks-playliste i Spotify HER.

Læs også: Kommentar: Rihanna er trådt i karakter – tre vigtige pointer i kølvandet på ’Anti’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af