Kanye-elskende Kanye hyldes med vægmaleri i Sydney

Kanye-elskende Kanye hyldes med vægmaleri i Sydney

Efter at have lagt ører til ‘Pablo’-tracket ‘I Love Kanye’, er det efterhånden tydeligt, at ingen elsker Kanye som Kanye – ikke at der nogensinde har været nogen tvivl, egentlig. Internettet har længe været en overflod af memes, der på forskelligvis hylder Yeezys storhedsvanvid, hvor især en photoshop-fingerfærdig Reddit-burger tog kagen sidste år for sit ret geniale Faceswap af Kanye og konen Kim Kardashian.

Historien melder ligefrem, at Kanye personligt har krævet at få taget billedet ned fra internettet, hvilket naturligvis kun har pustet til dele-ilden, og siden har billedet kunnet opstøves uden større problemer. Og nu er det hysteriske billede endda trådt ud af netttets afkroge, og ind i den virkelige verden. Den australske maler Scott Marsh har nemlig for nyligt delt sit seneste murmaleri via Instagram:

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det ømme øjeblik er blevet malerisk foreviget på siden af en restaurant i Sidney. Kanye selv har endnu ikke kommenteret på mesterværket, mens Instagram-kommentarerne svinger fra »Not only is this disgusting but it’s also disgraceful. Sick« til »Omg pls make one with Trump!«

Det er i øvrigt ikke første gang Kanye har været offer for Faceswap-narrestreger. Vi bliver simpelthen også lige nødt til at gøre opmærksom på eksistensen af de to genistreger herunder (via Huffington Post).

Læs også: Kanye opdaterer ‘The Life of Pablo’ med kort Frank Ocean-track – se ham droppe Uber og køre med paparazzien

KanyeNorth KanyeFaceswap

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af