Lukas Graham – eller »the Danish four-piece that literally came out of nowhere to release one of the BIGGEST singles of the year«, som den britiske radiostation Capital FM kalder dem – rider på en gevaldig succesbølge i det store udland. Foruden et par populære optrædener hos Conan O’Brien og Seth Meyers, leverede gruppen så sent som i fredags en stærk coverversion af Justin Biebers ‘Love Yourself’ i BBC’s Live Lounge.
Nu er det tid til et nyt cover fra Lukas Graham, og denne gang er valget faldet på Adeles supersingle ‘Hello’. Ikke umiddelbart et nummer, man bør give sig i kast med, med mindre man har et solidt overskud på spændvidde-kontoen og overmåde godt styr på sine fraseringer. Heldigvis klarede Lukas Graham også denne cover-udøvelse – eller med Capital FM’s friske ord: »Lukas Graham sent chills up our spine when they absolutely nailed the (…) No.1 ‘Hello’. It’s seriously THAT good«.
Se Lukas Grahams Adele-cover – samt en liveversion af både ‘7 Years’ og ‘Drunk in the Morning’ – via Capital FM lige HER.
Læs også: Hør Liss’ nye single ‘Sorry’ – første forsmag fra danskernes debut-ep ‘First’