Roskilde-aktuelle Blood Orange annoncerer nyt album ‘Freetown Sound’

Blood Orange er så småt ved at varme op til sin optræden på årets Roskilde Festival. Eller – han kommer i hvert fald til at sørge for, at vi andre kan varme godt op til hans koncert. Dev Hynes (som er hans mindre spiselige alias) har nemlig netop annonceret, at han snart er klar med sit tredje soloalbum, som får titlen ‘Freetown Sound’.

Albummet, der følger op på 2013-pladen ‘Cupid Deluxe’, lander ifølge Hynes’ seneste stilfulde Instagram-opdatering ‘very soon’ (se opdateringen nederst på siden) – nærmere betegnet i løbet af foråret, kunne han afsløre i et nyt interview med V Magazine. Her løftede han desuden lidt af sløret for projektet:

»Det er inspireret af gamle Dust Brothers-plader, meget ‘cut and paste’. Det er ligesom min version af ‘Paul’s Boutique’ (Beastie Boys’ legendariske sample-baserede album fra 1989, produceret af Dust Brothers, red.). Det spiller lidt ligesom et langt mixtape. (…) Det taler meget om seksualitet og malplaceringer og livet i byen – så det er helt klart meget personligt, men dermed synes jeg netop samtidig, det nok er det mest relaterbare, jeg nogensinde har lavet«.

Læs også: Ni højdepunkter under weekendens Coachella Festival – og to ynkelige lavpunkter

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af