Freddie Gibbs optræder ikke på Roskilde i år, det oplyser festivalen i dag.
Den amerikanske rapper skulle have givet koncert lørdag kl. 00.00 på Avalon, men grundet en voldtægtssigtelse i Østrig har Gibbs altså ikke mulighed for at komme til Danmark.
En erstatning er dog allerede fundet, og i stedet får Roskilde Festival besøg af Immortal Technique. Den amerikanske rapper er kendt for sine samfundsbevidste tekster, og han arbejder for tiden eftersigende på sit fjerde album, ‘The Middle Passage’.
Rapperen med det borgerlige navn Felipe Andres Coronel har tre album på samvittigheden, senest ‘The 3rd World’ fra 2008.
Immortal Technique overtager Freddie Gibbs spilletid lørdag den 3. juli kl. 00.00 på Avalon.
Læs også: Roskilde Festival: Her er fem koncerter du skal se tirsdag