Jonas Smiths vokal er juvelen i Blaue Blumes bombastiske artrock, så vi satte os ned med forsangeren for at blive klogere på hans instrument. Hvordan fandt han sin stemme, hvordan passer han på den, og hvor drømmer han om at tage den hen?
Blaue Blume har været blandt favoritterne på Soundvenue-redaktionen, siden de debuterede i 2013. Sidste år kårede vi kvartettens formfuldendte debutalbum, ‘Syzygy’, til et af årets bedste danske album.
Blaue Blume kan opleves live på torsdag, når Soundvenue og Lenovo inviterer til Konfetti hos Copenhagen Street Food på Papirøen i København. Der er fri entré.