Daft Punk og The Weeknd rammer studiet sammen

Daft Punk og The Weeknd rammer studiet sammen

Det er umiddelbart ret overkommeligt at bibeholde et gedigent pokerfjæs, når man lader ansigtsfolderne hvile under en styrthjelm – og desuden generelt holder kortene overordentligt tæt til kroppen. Men i dag er der endeligt nyt fra Daft Punk-lejren, og det involverer intet mindre end et samarbejde med The Weeknd.

Nyheden landede som en del af Billboards ‘Hitmakers Roundtable’-interview, hvor syv indflydelsesrige musikmagere og branchefolk snakkede om dagens musikmiljø. Her slap Wendy Goldstein fra Republic Records nyheden løs om, at den franske duo og den canadiske ballademager skulle i studiet sammen.

Goldstein udtalte følgende: »Faktisk har vi en session om to dage med The Weeknd og Daft Punk. Jeg har altid været en kæmpe Daft Punk-fan, og dette er første gang, jeg rent faktisk har været involveret med en kunstner, der skal samarbejde med dem«.

Samarbejdet får pludselig The Weeknds Facebook-opdatering fra sidste uge til at give bedre mening – her postede Abel Tesfaye nemlig et billede af en højtaler med de to robotdrenge ovenpå.

Se sammendraget af interviewet inkl. Goldsteins kommentar (ca. 2:39 minutter inde) samt The Weeknds Daft Punkede billede herunder.

Læs også: Jeremih inviterer til fyraftensfest: Hør ‘Pass Dat’-remix med The Weeknd, Chance the Rapper og Young Thug

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af