Beyoncé gav os tilbage i april et visuelt og stærkt konceptalbum ved navn ’Lemonade’, som næppe har gået manges øre eller øjne forbi.
For to dage siden kunne vi fortælle, at hun har fodret hungrende fans med nyt citron-merchandise, men skulle dette imod forventning ikke stille den ivrige BeyHive-sult, er der nu kommet godt nyt, for ’Lemonade’ ser ud til stadig at røre lidt på sig.
Nu tilbydes man nemlig et interessant indblik bag om skydningen af hele videoalbummet på Queen B’s egen hjemmeside, hvor forsiden er plastret til med flere idérige behind-the-scenes-fotografier og –gifs. Langt de fleste af billederne er højvisuelle, hvad enten de er i sort-hvid eller i klare strålende farver. Se blandt andet billeder fra hendes musikvideoer af ’Hold Up’, ’Daddy Lessons’ og ’Sorry’.
Resten af den galleriværdige bunke kan du se på hendes eget website HER.
Læs også: Beyoncé i Parken: Den kontrollerede vredes ypperstepræstinde