Hold øje med Noname: Charmerende Chicago-rap med personlig nerve og politisk bid

En bølge af positiv hiphop strømmer ud fra voldsramte Chicago. Noname hænger (også) ud med Chance the Rapper og har for nyligt taget kegler med sit debut-mixtape 'Telefone'.

Noname, siger du… Jamen, hvad hedder hun så?

Hendes borgerlige navn er Fatimah Warner, og hun er vokset op i Chicagos South Side, der også har fostret rappere som Common, Vic Mensa og Lil’ Durk. Når man ser på Nonames dannelsesfortælling som rapper, afviger den da heller ikke bemærkelsesværdigt fra den typiske skabelon. I sine teenageår fik hun stimuleret sine kreative evner i projektet YOUMedia, hvorigennem hun også mødte Chance the Rapper. Siden begyndte hun at gå til open mic-aftener og opnåede at blive nummer tre i verdens største poetry slam-konkurrence Louder Than a Bomb, inden hun skiftede poesien ud med rap.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men hvis hendes historie ligner andre rapperes, hvorfor så lytte til hende?

Fordi hendes lyd er charmerende og finurlig, men stadig besidder en personlig nerve og et politisk bid, ligesom The Internet, Kilo Kish og ikke mindst Donnie Trumpet, der også er blandt hendes ligesindede fra Chicago. Det er for eksempel svært ikke at blive at fanget ind af et nummer som ’Reality Check’, der handler om hendes anstrengelser for at færdiggøre debut-mixtapet ’Telefone’. Selv om det ikke er os alle, der umiddelbart står med den slags problemer i vores hverdag, formår Noname alligevel at gøre sangen relaterbar som et mantra om at gribe chancen, når den byder sig, ved at delagtiggøre os i hendes præstationsangst.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af Noname (@nonamehiding) den

Hedder mixtapet virkelig ’Telefone’? Kan det fortsat være et motiv for populærkulturen?

Åbenbart ja, men Noname tager faktisk et lidt andet perspektiv på emnet end Erykah Badu og Drake og bruger i stedet telefonen som en indgang til verden. Derfor handler sangene på ’Telefone’ heller ikke (kun) om hendes telefon, men snarere om Nonames liv som sådan.

Her er både sange om politibrutalitet, barndom og Diddy Bop – P. Diddy’s ikoniske move. ’Diddy Bop’, der også indeholder referencer til andre 90’er-koryfæer som FUBU og B2K, er som én lang erindringsstrøm fra barndommens aspirationer både nostalgisk og fremadskuende, og nummeret illustrerer ikke blot Nonames lyriske talent, men også hendes evne til at give sine tekster både dobbelthed og dybde.

Hør hele ‘Telefone’ forneden.

Læs også: Hold øje med Innanet James: Hiphoppens boblende nye funkbastard

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af