Neil Young klar med nyt album: ‘Peace Trail’

Neil Young klar med nyt album: ‘Peace Trail’

71 år, 36 soloalbum og still going strong. Det er ikke alle og enhver, der kan bryste sig af en karriere som Neil Youngs. En karriere, der til december bliver endnu et album sværere at hamle op med.

Young har nemlig netop annonceret, at han er klar med endnu en skive, som får titlen ‘Peace Trail’. Albummet skulle ifølge pressemeddelelsen være blevet både skrevet og optaget efter Young i juni udsendte livealbummet ‘Earth’. Der er altså med andre ord tale om et helt album bestående af ti nye numre, som Young har rystet ud af ærmet på under et halvt år.

Pladen inkluderer nummeret ‘Indian Givers’, som landede i sidste måned. Både førstesingle, de øvrige titler på tracklisten samt i særdeleshed selve titlen på albummet giver et solidt billede af, at Young fortsætter sin passionerede krig for moder jord, som vi oplevede på nært hold under sommerens Roskilde Festival.

‘Peace Trail’ udkommer den 2. december. Se tracklisten samt videoen til førstesinglen ‘Indian Givers’ herunder.

Læs også: Her er 13 koncerter du skal opleve i november

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Peace Trail’
1. ‘Peace Trail’
2. ‘Can’t Stop Workin’’
3. ‘Indian Givers’
4. ‘Show Me’
5. ‘Texas Rangers’
6. ‘Terrorist Suicide Hang Gliders’
7. ‘John Oaks’
8. ‘My Pledge’
9. ‘Glass Accident’
10. ‘My New Robot’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af