A Tribe Called Quest afslører titel og gæster på nyt album – Kendrick Lamar, André 3000 og Elton John

A Tribe Called Quest afslører titel og gæster på nyt album – Kendrick Lamar, André 3000 og Elton John
Q-Tip, Phife Dawg og Jarobi White i 2013. (Foto: Dave Kotinsky/Getty Images)

For knap en uge siden sendte den legendariske hiphop-gruppe A Tribe Called Quest fans i ekstase, da de løftede sløret for et nyt kommende album, der er lige på trapperne med en udgivelsesdato den 11. november.

I et nyligt og stort anlagt interview med The New York Times er nye saftige detaljer sluppet ud om albummet, der har fået titlen ’We Got It From Here, Thank You For Your Service’.

Foruden den nu afdækkede titel fortæller frontmand Q-Tip og Jarobi White blandt andet, at gæstelisten tæller både Kendrick Lamar, André 3000, Jack White, Elton John og Busta Rhymes, som gruppen tidligere har arbejdet sammen med.

Og selv om veteranflokken tidligere på året mistede sin knivskarpe MC Phife Dawg grundet alvorlige helbredskomplikationer, forsikrer de om, at han også er at finde på udspillet.

’We Got It From Here, Thank You For Your Service’ er gruppens sjette album og det første siden ‘The Love Movement’ helt tilbage fra 1998.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af