Sort Sol annoncerer første album i 15 år plus danmarksturné

Sort Sol annoncerer første album i 15 år plus danmarksturné

Helt tilbage i de farverige 70’ere startede Sort Sol – dengang under navnet Sods – som punkband med sanger Steen Jørgensen i front. Siden er meget vand løbet under broen, og både navne-, medlems- og delvist genreskifte har taget den danske rockgruppe gennem seks album under det nuværende navn.

Siden ’Snakecharmer’ fra 2001 har trioen, der i dag foruden Steen Jørgensen består af guitarist Lars Top-Galia og trommeslager Tomas Ortved, ikke givet lyd fra sig (hvis man ser bort fra soundtracket til filmen ’Baby’ fra 2003), men det bliver der lavet om på nu, da Sort Sol via deres Facebook-side har løftet sløret for både et nyt album og landsturné, der begynder i slutningen af marts næste år.

Indspilningen af det endnu unavngivne nye album, der endnu ikke har en officiel udgivelsesdato, er gået ind i sin afsluttende fase, har bandet meldt ud på deres Facebook-side. Sort Sol har givet koncerter ved et par lejligheder i løbet af 2010’erne, men dette bliver altså deres første rigtige album i mere end 15 år.

Billetsalget starter fredag den 11. november kl. 10.00 – se alle datoerne HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af