Top Tracks: Her er ugens 10 bedste nye sange – med The Weeknd, AV AV AV og Angel Haze

Top Tracks: Her er ugens 10 bedste nye sange – med The Weeknd, AV AV AV og Angel Haze
Angel Haze (Foto: Ian Gavan/Getty Images)
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Angel Haze ‘Resurrection’

Den fortørnede ild blusser i bedste velgående i Angel Haze. Hun har egentlig forholdt sig rolig siden sidste års ’Back to the Woods’, men med den nylige ’Resurrection’ varsler hun sin tilbagekomst som var hun aldrig gået i retræte. Singlen er kompromisløs, konfrontativ og udstiller rapperens drevne leveringer.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. AV AV AV ‘About You’

AV AV AV, den imponerende danske producertrio bestående af Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad, har løsladt en klubbasker af proportioner. ’About You’ er titlen på nummeret, hvis sangskelet oprindeligt opstod som en hjertefølt håndsrækning til sidstnævnte medlems hårde tid med en kræftramt mor.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Glints ‘Egotism’

Belgiske Glints er ikke hvermandseje, men ‘Egotism’ gør alt for at ændre dette. Egentlig er han en håbefuld og begavet r’n’b-sanger (hør lige baggrundsvokalen), men han har også smag for cockney-hiphop a la The Streets takket være barndomssomre tilbragt i England. ’Egotism’ er flimrende, fortryllende og en del af Glints’ kommende ep, ’Burgundy’, der lander i starten af næste år.


4. Bruno Mars ‘Calling All My Lovelies’

Når Bruno Mars på sit nye album, ’24K Magic’, kører høj cigarføring som ombejlet casanova, så mener han det sgu. Det mærker man virkelig på ’Calling All My Lovelies’, der dyrker forførelsens kunst i al sin slowburner-pragt. Den knitrende telefonsvarer fra Halle Berry er i øvrigt et perfekt eksekveret finish.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Cosmo Pyke ‘Social Sites’

Er du fan af King Krule, så er Cosmo Pyke stensikkert noget for dig. Den blot 18-årige londoner medvirkede i Frank Oceans ’Nikes’-musikvideo, men gemmer selv på et musikalsk talent – både i stemmen og instrumenteringen. Pykes debutsingle, ’Social Sites’, viser med flosset reverb-guitar og en retrofil billedside en kruset og psychpoppet modenhed, der rager langt dybere end hans junioralder.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Noréll ‘Damage Done’

Den nyslåede danske trio Noréll har med ’Damage Done’ kun tre numre på deres stadig forholdsvis ubeskrevede cv, men det lover godt allerede nu. Synthpopperne excellerer nemlig med slagkraftigt tyngende electro, der emmer af skandinavisk frostklarhed og højtravende vokalintimitet på vegne af forsanger Marie Louise Bjarnarson.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Future ‘Ain’t Tryin’

Future er lige så forhippet på teamwork som han er produktiv med sine soloudgivelser. Tidligere på måneden udkom Drake-samarbejdet ’Used To This’, og nu er atter en basglad skæring kommet til syne ved navn ’Ain’t Tryin’. Den fik premiere på Drakes OVO Sound Radio og er en bombastisk banger, som Future lige så smittende og letargisk som altid bare gør sin ting på.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Theophilus London feat. Ariel Pink ‘Revenge’

Instrumentalhjælp fra Ariel Pink burde ikke falde som den store overraskelse, hvis man kender til Theophilus London. Indie-rapperen har styr på sine klassikere og en evig hang til den gode guitarassisterede lyd. En netop sådan er hans seneste ’Revenge’, der er en interpolering af synthpopbandet New Musiks ’They All Run After the Carving Knife’ fra 1981.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Molina ‘Salvation’

Molina er navnet på nyeste signing hos det københavnske pladeselskab No3. Bag aliasset står Rebecca Molina, der med debutsinglen ’Salvation’ står frem som rendyrket DIY-artist og retrofil new wave-tilhænger. Musikken producerer og mikser hun selv, mens den epileptiske selfie-video er optaget med en iPhone. Det holder hele vejen.


10. The Weeknd ‘Secrets’

Indtrykkene fra The Weeknds netop udgivne ’Starboy’ skal lige have lov at sætte sig, men ’Secrets’ springer i øjne og ører fra start: Der er ’uh-uh’-samples, et næsten Mew-agtigt C-stykke og en akustisk 80’er-guitar, der fuldstændig bryder med nummerets ellers vævre fremtidsbeat. ’Secrets’ stikker i manger retninger, men evner alligevel at samle det hele til en højere enhed.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Følg Soundvenues Top Tracks-playliste via Apple Music HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af