Top Tracks: Her er ugens syv bedste nye sange – med Childish Gambino, Kehlani og Burial

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Kehlani ‘Advice’

Kehlani ser heldigvis ud til at være kommet langt siden et selvmordsforsøg tidligere på året. Efter at have udgivet et par lovende singler den seneste tid står hun nu klar med ’Advice’, der netop kredser om at rejse sig igen, uanset hvor store odds man står imod. Singlen stammer fra r’n’b-sangerindens kommende debutalbum, ’SweetSexySavage’, der lander den 27. januar.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Childish Gambino ‘Terrified’

Alt tyder på, at Childish Gambino ikke er interesseret i hiphop længere. Donald Glover, som multikunstneren går under borgerligt, er foruden sin komiske skuespillersans kendt for at spytte rim, men rappen er i denne omgang udbyttet med fedladen funk i bedste 70’er-stil. ’Terrified’ er et perfekt eksempel herpå: Glinsende synth, falset for alle pengene og åleglat guitar er elementer, der bærer nummeret, som er at finde på det nye album ’Awaken, My Love!’.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Burial ‘Young Death’

Den kronisk sky Burial vendte tidligere på ugen omsider tilbage med en dobbeltsidet ep, der markerer London-producerens første materiale efter at have gået i treårigt hi siden den mesterlige ep, ’Rival Dealer’. ’Young Death’ er – som altid – en intrikat affære med knitrende klip, sjælelige vokalsamples og underspillet futurisme. Det lyder som et dragende soundtrack til grånende hvælvinger i en tidsfjern metropol.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Laura Marling ‘Soothing’

Sidste års ‘Short Movie’ viste sig som en mindre åbenbaring for Laura Marling, der med sin forheksede folk-noir trådte ud af forbilledernes skygge. Nu har den engelske sangfugl yderligere selvbemyndigelse for øje med ’Soothing’, der via organisk percussion og håndfast bas udforsker kvindekønnets uendelige afkroge. Nummeret stammer fra Marlings sjette album, ’Semper Femina’, der udgives den 10. marts.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Ice Cream Cathedral ‘Diving for Pearls’

Det er ikke meget ‘Diving for Pearls’ har tilfælles med skabernes isvaffelnavn, men det er netop intentionen med Ice Cream Cathedrals nyeste skud på stammen. Singlen er lige så melankolsk som den er nedbarberet, og så sidestiller den nærvær med død. Ifølge den danske trio selv repræsenterer ’Diving for Pearls’ et interessant negativ i digitale medier. Singlen stammer antageligvis fra en endnu unavngiven ep, der kommer efter nytår.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Run the Jewels ‘Legend Has It’

Run the Jewels’ nyeste skæring er som altid en bastant af slagsen, der ikke viger fra makkerparrets kompromisløse og patenterede formular – men hvorfor skulle den også det? Der er bare noget over det apokalyptiske kosmos og de stridslystne staccato-leveringer fra både El-P og Killer Mike. ’Legend Has It’ er fra duoens kommende tredje album, ’RTJ3’, der lander den 13. januar.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Paul Simon feat. Nico Segal og Nate Fox ‘Stranger’

Ja, den er skam god nok – legendariske Paul Simon fra hedengangne Simon & Garfunkel har begået et samarbejde med Nico Segal og Nate Fox fra Chance the Rappers live-band, The Social Experiment. Resultatet munder ud i ’Stranger’, der egentlig er et interpoleringsmiks af to tidligere Simon-sange fra i år, men The Social Experiment-drengene gør tydeligvis fortolkningen til deres egen.

Følg Soundvenues Top Tracks-playliste via Apple Music HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af