Derfor spillede Kanye ikke til Trumps indsættelsesfest

Barack Obama havde Beyoncé, Bruce Springsteen, John Legend, U2, Stevie Wonder og mange flere. Donald Trump havde 3 Doors Down, Toby Keith, Youtube-fænomenet The Piano Guys og DJ Ravi Drums.

Der er tale om den store indsættelseskoncert, som foregår dagen før den valgte præsident bliver svoret ind, og man kan spore en hvis forskel i star power. 

Trumps festivitas ‘gik ned’ i går foran Lincoln Memorial i Washington, og listen af afbud fra kendte musikere lurede som et skydække over arrangementet. Men hvorfor var Kanye West ikke til stede, når nu han både har støttet Trump fra sin flyvende scene og været på besøg i det gyldne tårn i New York?

Det helt simple svar er, at han ikke blev spurgt. CNN talte forleden med Tom Barrack – formand for præsidentens indsættelsekomite – og han gav følgende svar, hvor der altså er lagt op til fri fortolkning.

»Vi har ikke spurgt ham. Han har været fantastisk. Han betragter sig selv som en ven af den kommende præsident, men det er ikke stedet. Vores plan for underholdning er fyldt op, det er perfekt. Det bliver typisk og traditionelt amerikansk, og Kanye er en fantastisk fyr, men vi har bare ikke spurgt ham om en optræden«.

Okay: Det er nok ikke grundet pladsmangel, at Kanye West ikke er blevet spurgt, og det har nok nærmere noget at gøre med, at han ikke passer ind i Trump-lejrens forestilling om et ‘typisk og traditionelt amerikansk’ lineup – hvilket altså består af Youtube-fænomener og hvide mænd, der spiller rockmusik og synger country-sange om whiskey og nationalstolthed.

Oh well… Man kan selvfølgelig argumentere for, at Kanyes utilregnelighed ikke ville være lige i øjet til sådan et show, og at der i programmet ikke lige ville være tid til et længere rant, men så sig da det i stedet.

Donald Trump bliver i eftermiddag sværget ind som USA’s næste præsident. Begivenheden starter kl. 17.00 dansk tid.

Læs også: Azealia Banks tilbyder at spille ved Trumps indsættelse – er uimponeret over line-uppet

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af