Drake i Royal Arena: Karismaen strålede om kap med sceneshowet

Drakes igangværende Europaturné hedder ’The Boy Meets World Tour’, men måske ville ’The God Meets World Tour’ have været mere passende.

Tirsdagens lynudsolgte koncert i Royal Arena var i forhold til sceneshow (ild, fyrværkeri, visuals, dansende lyskugler) oppe i de himmellag, hvor kun overmennesker som Beyoncé og Kanye West bevæger sig. Som Drake stod alene på scenen foran 15.000 publikummer – fuldstændig rolig, exceptionelt karismatisk og med hits væltende ud af alle sine lommer – stod det krystalklart, at han inkarnerer toppen af hiphop- og popverdenen nu.

Men der er en grund til, at Drake har valgt ’boy’. Han har revolutioneret hiphoppen ved at legitimere usikkerhed og den bløde mands berettigelse i en machopræget genre. De værdier er stadig definerende for hans fremtoning. Ligegyldigt, hvor meget jern han har pumpet, og hvor kort håret er blevet, lignede Drake stadig en rar canadisk bjørn, som han spankulerede rundt på scenen med det karakteristiske grin skåret fra det ene øre til det andet.

Han lagde ud i højeste gear med ’Trophies’ og ’Started From the Bottom’ og afsøgte energisk hvert et hjørne af scenen i takt til kanonslag og overdimensionerede stjernekastere, så man ikke var i tvivl om, at ingen i salen havde mere optur over numrene end Drake selv. Kraftudladningen var momentvis så stor, at flowet blev stakåndet, som på ’Headlines’, men ellers var Drake generelt velrappende på en aften, hvor alt fokus var koncentreret om ham.

Ham og så København. Fra første pause mellem to numre begyndte Drake nemlig at skamrose publikum og den danske hovedstad i en grad, der hurtigt blev tåkrummende tyk.

Taknemmeligheden var velment, men allerede 25 minutter inde i showet havde han utallige gange udråbt Royal Arena til hans bedste publikum nogensinde, hvilket han forstsatte ufortrødent med aftenen igennem med mange meget lange afbrydelser. Det nåede komiske højder, da en ellers stærk version af ’Hold On, We’re Going Home’ blev forlænget med dybfølt takkesang til den overdådige arenas forskellige afsnit, og teksten på ’Child’s Play’ blev ændret til »She rode that dick like a soldier, like a Copenhagen soldier«. Det var simpelthen alt for meget.

På et tidspunkt midtvejs var koncerten tæt på at gå i stå, da Drake havde for travlt med at hylde publikum, Rihanna og høre sin dj vende plader og stort set ikke rappede et sammenhængende vers i 10-15 minutter. Heldigvis var det kun for at samle energi.

’Controlla’ og ’One Dance’ blev leveret som et dobbeltslag, der ramte salen hårdt. Det blev fulgt op af en overvældende afslutning, hvor Drake alene foran en gigantisk flammende sol i midten af salen fik det hele til at koge over til ’Know Yourself’ og ’Energy’.

Symbolikken var klar. Jorden er ikke stor nok til Drake. Han er alene på toppen, og det meste af aftenen var han næsten alene på scenen med det minimalistiske og velfungerende band bestående af percussion, keys og dj gemt væk i den store scenes skyggekroge. Det var voldsomt imponerende at se hans karismatiske personlighed ubesværet løfte 15.000 mennesker alene, selv om det var et skår i glæden, at lidt for mange af hans vokaler var båndede.

Eksekveringen var ikke helt stram nok til, at det blev den legendariske aften, Drake selv udråbte det til, da han symptomatisk stak publikum en sukkersød røverhistorie om, at afslutteren ’Legend’ blev spillet eksklusivt til ære for deres enestående indsats.

Læs også: Se flere billeder fra Drake-koncerten i Royal Arena

Læs også: Publikums stærkeste billeder og videoer fra Drake-koncerten