Premiere: Grib kærligheden med Aksglædes ‘Næste sommer’

Premiere: Grib kærligheden med Aksglædes ‘Næste sommer’

I aften afslutter Aksglæde sin danmarksturné på et udsolgt Ideal Bar, og det bliver fejret med den nye single ‘Næste sommer’: Et herligt og luftigt lille popnummer, hvor guitaren spræller som solens stråler, mens Jacob Aksglæde synger om, hvordan han nok skal tage sig sammen til at nærme sig drømmepigen til (næste) sommer.

»Singlen handler om, at man skal gribe chancen, mens tid er – ellers kommer man til at fortryde det inderligt. Det er i hvert fald noget, jeg kender ret godt til. På ’Næste sommer’ synger jeg om at gribe kærligheden – men følelsen er jo universel og budskabet i sangen kan bruges i alle aspekter i ens liv«, fortæller hovedpersonen om singlen.

Aksglæde udgav sidste år den fine, selvbetitlede debut-ep, men siden da er foretagendet blevet til et soloprojekt for Jacob Aksglæde, som dog også stod for lyrik og musik før. Nogle af de gamle medlemmer vil dog fortsat være tilknyttet Aksglædes live-setup.

‘Næste sommer’ peger frem mod en kommende ep.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af