Drake sætter ny rekord ved Billboard Music Awards – slår Adele af tronen

I går aftes løb årets Billboard Music Awards af stablen i Las Vegas. Aftenens hovedperson blev helt ubestridt Drake, der både leverede en vanvittig liveversion af ‘More Life’-nummeret ‘Gyalchester’ fra midten af Bellagio Hotels store springvand og løb af sted med hele 13 statuetter.

Drakes 13 priser, der inkluderer blandt andet hovedprisen for årets Top Artist, blev resultatet af 22 nomineringer, og det er således en ny rekord, der slår tidligere rekordholder Adele af tronen, da hun i 2012 kunne sætte 12 statuetter på hylden.

Beyoncé havde heller ikke en helt ringe aften, idet hun kunne hente fem priser hjem: Top Female Artist, Top Touring Artist, Top R&B Artist, Top R&B Tour, Top R&B Album (for ‘Lemonade’). The Chainsmokers løb afsted med fire priser, og Desiigner vandt noget overraskende Top Streaming Song og Top Rap Song med ‘Panda’ (sidstnævnte kategori vandt han sågar over Drakes ‘Fake Love’).

Drake vandt i følgende kategorier: Top Artist, Top Male Artist, Top Billboard 200 Artist, Top Hot 100 Artist, Top Song Sales Artist, Top Streaming Songs Artist, Top Rap Artist, Top Rap Tour, Top Billboard 200 Album (for ‘Views)’, Top Rap Album (for ‘Views’), Top Streaming Song (for ‘One Dance’ med WizKid og Kyla), Top R&B Song (for ‘One Dance’) og Top R&B Collaboration (igen for ‘One Dance’).

Se alle vinderne via Billboards hjemmeside HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af