Roskilde Festival: 10 bud på årets ultimative lejrsang

Elsk det eller had det: Soundtracket til Roskilde Festivals campingliv er altid noget helt særligt, hvor de samme få sange ofte bliver spillet i en næsten kriminel overflod. Her er vores ti bud på årets ultimative camping-hymne, der alle smager lidt af Roskilde, sommer, fest, hygge og lune dåsebajere.
Roskilde Festival: 10 bud på årets ultimative lejrsang
Justin Bieber tror hårdnakket på 'Despacito' som årets campinghit. (Foto: Mat Hayward/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Luis Fonsi, Daddy Yankee feat. Justin Bieber ’Despacito’ (remix)

Er der noget skønnere, end når snotstive, solskoldede skandinaver skråler skolespansk og smadrer hinandens storetæer i salsa-slagsmål?

Ja. Ja, det er der. Faktisk er det meste en hel del skønnere, men ikke desto mindre må vi nok erkende, at ovenstående bliver en gentagende realitet på dette års Roskilde Festival. Daddy Yankee og Luis Fonsis kæmpehit ‘Despacito’ blev løftet fra de puertoricanske hitlister lige lukt ind i internationalt hitland, da Justin Bieber på et remix lagde både engelske og spanske vers over Fonsis salsafordrende hook.

Sidenhen har nummeret hærget mangt et floor – og vil utvivlsomt også dominere muddergulvet på Dyrskuepladsen. Der er faktisk en overhængende sandsynlighed for, at årets lejr-soundtrack kommer til at handle om ‘Despacito’ og så ‘alle de andre’.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. DJ Khaled feat. Rihanna & Bryson Tiller ’Wild Thoughts’ / DJ Khaled feat. Justin Bieber, Quavo, Chance the Rapper & Lil Wayne ’I’m the One’

DJ Khaled har om nogen flair for at samle et festfordrende possé. Han har således også gjort det af to gange dette forår på et par tracks, der er som støbt til den gode lejrstemning (særligt i solskin).

Årets Khaled-sandwich fra Roskildes hitmenu består således både af den tilbagelænede, positive og selv-skulderklappende ‘I’m the One’ med Justin Bieber, Quavo, Chance og Lil Wayne, samt den lidt mere eksotiske ‘Wild Thoughts’, hvor Rihanna og Roskilde-aktuelle Bryson Tiller mødes i dansefordrende sensualitet over Santanas udødelige hook fra ‘Maria Maria’.

Sidstnævnte har muligvis størst hitpotentiale på campingpladsen, særligt idet de insisterende »Spil noget vi kender!«-typer således også kan få sig en lille sporadisk luftguitar-optur.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Future ’Mask Off’

For dem, der hidtil kun har forbundet blokfløjter med børnehaveklassebørn, der med tre-fire fedtede fingre spiller ‘Jamaica’, har hiphoppen i år budt på lidt af en omvæltning: Fløjten har nemlig indtaget hitlisterne – og det mest insisterende fløjtehook over dem alle findes på Futures ‘Mask Off’.

‘Mask Off’ er en trap-inficeret, ulmende Future-apokalypse, der læner sig op ad Tommy Butlers fløjtestykke fra 76’er-nummeret ‘Prison Song’. Foruden at være Futures største solosingle-sælger nogensinde, er det også et fængende bud på et hiphop-inficeret hit til lejren, hvor man kan sidde tilbagelænet i campingstolen og nikke attitudetungt med.

Og ja, så er det jo lidt skørt. Og lidt sjovt. To tillægsord, der i den grad passer på Roskilde Festivals campinglyd.


Drake. (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

4. Drake ’Passionfruit’

Da Drake slap sit ‘More Life’-mixtape tidligere på året, satte ‘Passionfruit’ sig på repeat hos alle os, der har et ømt punkt for canadierens blødere popside. Foruden at være en stærk popproduktion – måske endda Drakes bedste nogensinde? – er det også et nummer, der er som skabt til ferierende, florlette sind og solbeskinnede sommertimer. Faktisk emmer nummeret så meget af tropiske, skyfri himmelstrøg, at det måske vil kunne lette humøret lidt i selv den mest mudrede smadderlejr.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Sigrid ’Don’t Kill My Vibe’

Måske sidder man og sumper lidt i campingstolen, men hvis man først er blevet bidt af norske Sigrid og hendes bundsolide popbasker, ‘Don’t Kill My Vibe’, er det svært at blive siddende, når nummeret med blødende hjerte og stærk attitude inviterer sin lytter ud på dansegulvet af adskillige omgange – med en ny invitation i hvert intensiverede vers og hvert fængende drop. En sikker vinder for alle dem, der elsker fællesskrål, eller som har brug for lidt ekstra skudsikre attitude-vibes (der bedes forblive u-dræbte).

Sigrid spiller på Apollo torsdag klokken 12.30.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Calvin Harris feat. Frank Ocean & Migos ’Slide’

Prøv at lytte til denne sang uden at bevæge dig det mindste. Ingen taktslag med foden, ingen små nik med hovedet, intet diskret skub i underlivet. Hvordan synes du selv, det gik?

Calvin Harris har vendt hitbøtten og har i år tilsidesat sine hårdtpumpede EDM-baskere til fordel for en nyfunden, overbevisende smoothness. Et eksempel på dette er Frank Ocean- og Migos-samarbejdet ‘Slide’, der med sine underspillede discobeats, sensuelt fløjlsblide Frank-vers og festfordrende Migos-linjer er mundet ud i et regulært, velbalanceret sommerhit og overmåde solidt lejrhit-potentiale.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Lorde ’Green Light’

Tager du på Roskilde med et knust hjerte, kommer der en anbefaling her: Lordes ‘Green Lights’ (nå ja, og måske Camp Farmerdating, hvis man nu er til den slags). Lad alle frustrationer, al smerte og al negativ energi strømme ud gennem Lordes følelsesladede breakup-banger. Mærk den discoklingende rytme og de stærke beats; dans al død og ødelæggelse ud (eller noget, der lyder mindre dramatisk).

Hvis hjertet derimod er i fin form, er der stadig udmærket grund til at sætte lidt Lorde til lejren, da newzealænderen indtager Arena fredag aften klokken 23.30.


Gilli. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

8. Gilli feat. Sivas & Kesi ’Rica’

En ode til den smukke kvinde leveret af nogle af dansk hiphops tungeste drenge med masser af eksotiske vibrationer, smæk på den spanske guitar samt españolificerede rim som perler på en snor. Man behøver næsten ikke at have hørt nummeret, før man ved, at det er en seriøs kandidat til førstepladsen på campspillelisten – selv om den på udgivelsestidspunktet netop har overgivet førstepladsen på Spotify til, you guessed it, ‘Despacito’.

Foruden ‘Rica’ kan vi næsten garantere flere topscorere fra samme slæng – eksempelvis Kesi feat. Benny Jamz’ ‘Mamacita’ og Gillis ‘Habibi Aiwa’.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Lil Uzi Vert ’XO TOUR Llif3’

Et tungt beat som en ulmende torden og en endnu tungere tekst kørt igennem en smådramatisk rutsjebane af Lil Uzi Verts halvt narkose-snøvlende, halvt vanvittige, hvinende flow. Selv om ‘XO Tour Llif3’ har ramt en solid rotationsrate i løbet af foråret, skriger nummeret ikke af sommerhitpotentiale på samme måde som nogle af listens øvrige kandidater. Til gengæld er der ingen tvivl om, at Lil Uzi Vert kommer til at buldre gennem en hel del anlæg op til den frygtløse crowdsurf-legendes koncert på Apollo lørdag aften.

Desuden er det jo ingen hemmelighed, at repetitioner i teksten altid tager kegler på et veldrejet lejrhit – også selv om linjerne måske nok er til den lige lovligt morbide side …

Foruden ‘XO Your Llif3’ kan der næppe herske tvivl om, at den amerikanske rappers samarbejde med Migos fra sidste år på ‘Bad and Boujee’ nok også vil blive spillet en gang eller to (eller tusind) i lejrene.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. The Weeknd ’I Feel It Coming’

Nok er The Weeknds Daft Punk-samarbejde fra ‘Starboy’ ikke det nyeste skud på hitstammen, men alligevel må vi erkende, at den er et værdigt bud på den ultimative camp-ørehænger af flere årsager. Først og fremmest er det en stærk, ubekymret og kamp-catchy popskæring med tidløse Michael Jackson-vibes. Dernæst står The Weeknd med store bogstaver på årets plakat (onsdag aften på Orange) – og Daft Punk står næsten hvert år øverst på ønskelisten hos Roskilde-gængerne, som måske kan trøste sig med lidt Daft-klange fra Weeknd-kataloget.

Sidst, men slet ikke mindst: Hvis du har set den fjerde sæson af ‘Skam’, kan du ikke undgå at få sympati-sommerfugle i maven over den spirende kærlighed mellem Sana og Yousef, når du hører dette nummer. Nuff said.

Læs også: Roskilde Festival: Årets must see-koncerter ifølge Soundvenues anmeldere

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af